Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Forfatter: A. W. Hauch

År: 1799

Forlag: Forlag af Johan Frederik Schulβ, Kongelig og Universitetsbogtrykker

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 774

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
764 Fiortende Meeting» til Ssebyrenes Liv og Underholdning. Bundstyrnin- gekne i Havet vedbleve imidlertid, og stedte nu og da -paa Havets Beboere, hvilke herved fandt deres Ded og bleve begravne under de fbære synkende Masser. Her see vi Maaden, paa hvilken den store Mcengde Skaldyr, som saa ofte endnu findes endog dybt i Jor- den , er kommet didhen. Giaeringerne og de deraf folgende Udviklinger afGasarter vedbleve uafladelig i de bundstyctede Mas- ser, de til over Havfladen oploftede Iordskorper bleve tilsidst for svage, for at imobftaae ben formredelst Ela- sticiteten af Gasarterne stedse tiltagende Trhykning; de styrtede endelig ind, og herved fremkom stiore Himler og 2(abninger i Jordens Inderste, som vawe i Stand at imodtage det sig deri styrtende Hav. Paa denne Maade bleve de hsreste Steder af Havbunden tørre; der blev tørt Land. Formedelst Solens og Luftkredsens Paavirkning blev de t tørre Land Dkket til at frembringe og imodtage de orgeaniffe Lege- mer, fsrst Planter, som den til de sildigeere tilblevne Dyr bestemte Fsde; dernaest Dyrene, og; endelig og tilsidst Mennesket, fom den Skabning, derr mest var i Stand til at paaMonne alt det for ham bestemte Gode. Efter det terre Lands og de derpaa allerede levende Dyrs Fremkomme vedbleve Giceringerne og Rorelseme i Jordens Masser under Havet endnu nogen Tid, skisndt de sandjynligvir'6 toge af, og bleve Tid efter anden mindre almindelige end i Begyndelsen af Jordens nye Ordning; herved oploftedes nye Mas- ser af Havets Bund. Dette kunde ikke finde Sted, uden at flytte Vandet, hvilket, om ikke overalt, dog paa silts Steder, maatte trine over det tøtre Land; det font