Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Forfatter: A. W. Hauch

År: 1799

Forlag: Forlag af Johan Frederik Schulβ, Kongelig og Universitetsbogtrykker

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 774

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
Om Jordkloden. 765 som for var Land, blev herved iglen til Hav; de der- paa levende Landdyr druknede, og bleve ved Vandets Fark bortfsrte, maaffee meget langt fra der Sted, paa hvilket de levede, indtil de, da Bundstyrtningerne af allerede anforte Aarsager endnu vedbleve i Havet, heri bleve tttdoekkede og ffinlte; Vandet sank siden igien i de paa ovensagte Maade fremkomne Himler i Jorden, og det, som havde staaet under Havet, blev paa ny tert Land. Paa denne Maade bliver det let ak forklare, hvorledes Skeletter af Dyr, som kuns leve under den hede Zone, kunde vcrre blevet fortflyttede indtil i Lande Ander de tempererede eller kolde Zoner, hvor man i de nyere Tider har fundet disse dybt i Jorden (§. 636). Betydelige Omveximger af Hav til tort Land, og tort Land til Hav, igientoges maafåe mangfoldige Gan- ge; ikke mindre heftige vare Giceringerne paa det terre Land selv, og herved fremkom be mangfoldige vulfa= niffe Bierge, som findes mester, overalt paa Hele Jordkloden. Ved disse saa ofte igienkagne Omvæltninger af Jordmasserne, ved disse ligesaa ofte ffeek Forbindel- ser, som paafolgende Adffillelser af de uendelig mange og forffiellige Materier, maatte notwendig tilsidst de mest homogene, eller de ftcerkrst Beslutning til hin- anden havende Materier, forbindes med hinanden; Gicrringerne og Udbruddene maatte herved formmdffes, det maatte lidt efter lidt blive mere roeligt i Jordmas- sen, og Jordkloden erholdt tllsidft den rolige og skydende Skienhed t som dm nu besidder, da de i Begyndelsen as Jordmassens Ordning saa nodvendige Giceringer og ffracksomme Naturscener bleye alt sieldnere, og nu fin-