Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Indhold ü f den anden Deel. Ottende Afdeeling. Om Luften. Udmærkede Egenskaber af Luften 322. Lusten besidder alle almindelige Egenskaber §. 323. Luftpompen §. 324=327. Aarsagen til Luftens Deelbarhed ogBevæ« gelighed §. Z2g- Luftens Deele ere langt finere end Vandets 329. Luftens og Atmosphærens Tyngde, samt deraf svigende Trykning 330^332. Barome- ret og de dermed giorteIagttagelsers. 333;335- Luf- tens Trykning skeer i alle Direktioner K. 336- Luftens specifike Vægt 3 37. Virkningen af Luftens Trykning paa Fluida og de organiffe Legemer §. 338. Luftens k Elasticitet og Midlerne, ved hvilke den bevises §. 339» 343. De forskiellige Slags Pomper og Aarsagen, hvorpaa deres Virkning beroer 344-346. Luftens Nytte for os $. 347. Luftens større eller mindre Tet» hed har Indflydelse paa Legemernes absolute Vægt 348^349, Luften er intet eensartet eller homogent Fluidum 350*352. Hygrometeret §. 353. De forskiellige Luftarter eller Gas, og Manden ar forskaffe sig disse paa 354-359. Inddeeling af Gasarterne i de respirable og irrespirable K. 360. Den atmosphæ- riste Luft $. 361. Suurstofgasen $. 362=364. Nav- nene paa de il respirable Gasarter §. 365. Kulsuurgas 366-370. Salpeterstofgas 371-373. Sal- peterhalvsyriiggas $. 374'378- -oalvsyret Salpeter- sto sqas 379-381. 9Erheriss Salpererhalvsyrliggas Z82 384- Vandstofgas 385-388. Kulholdig VandstofgaS §. 389’390. Kulsros. og Vandstofhol- diggaS §. 391*393. Svovelholdig VandstofgaS S. 394'395- Navnene af de Gasarter, til hvis Op« samling udfordres Qvagsolv $. 396. Phosphorhol- dkg VandstofgaS 397-398- Annnoniakgaö K. 399» 400. Kogsaltsuurgas $. 401,404. SvovelsyrliggaS $. 405-406. Salpetersyrliggas $ 407-403. Spat- fuur-