Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

 IV Indhold. suurgas $. 409-410. Forklaring om Lyden og hvor- ledes den maa betragtes $. 411-412. Lyden i det ly- dende Legeme § 413-430. Lyden i Middelet § 431» 439. Lyden i Horeorganer? §. 440. Niende Afdeeling. Om Vandet. De Egenffaber, hvilke bestemme Vandets Natur $. 441. Vandet besidder Elasticitet §. 442. De forfkiellige Skik- kelser, i hvilke Vandet viser sig §. 443. Vandet indehol- der i naturlig Tilstand stedse fremmede Deele, fra hvilke det befries ved de behsrige Midler §. 444-446. Aar sa- gen, hvorfor Vand bliver til Zis $. 447. Bemærknin- ger ved Vandets Frysen §. 448-449. Forffiellige Egen- skaber as Iiftn 450*454. Omstændigheder, under hvilke Vandet forandres til Dampe §. 455. Aarsagen, hvorfor Vandet ikke er i Stand til at imodtage mere end en bestemt Varmegrads. 456. Kraften, ssm Vanddampene kan udsve §.457. Heden allene er ei tilstrækkelig, til at bringe Vandet i permanent luftformig Tilstand §. 458- De nødvendige Omstændigheder, ved hvilke Vandel ad- skilles i sine Bestanddele $. 459. Tiende Afdeeling. Om Ilden. Hvad man forstemer ved Zld, og hvorledes den fremkommet: i Legemerne §. 460-46'1. Alle Legemer besidde ei den Egenskab at brænde §. 462-46;. De ydre Midler, ved hvilke Ilden opvækkes i Legemerne §. 464. Legemerne- forskiellige Beslægtning til Suurstoffen bestemme Tempera- turen, som udfordres for at antænde dem §. 465-466. Omstændigheder, som indtræffe ved Legemernes Forbrænd- rung K. 467'469. Rogen og Flammen ved Forbrænd- ningen §. 470-472. Betegnelse af Forskiellen imellem antændelige og uantændelige Legemer 473. Udmær- kelser ved nogle Legemers Forbrændning $. 474. Maa- derne at forstærke og foroge saavelsom nt svrmindsse Il- dens Virkning §. 475. Forssiellige imod Theorien om Ilden cg Varmen gierte Angreb 476. Ellevte