En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

312 Martin Knudsen. at variere mellem Grænserne 0,25 for blankt Platin og Brint og 0,975 for stærkt platineret Platin og Kulsyre. En Række molekulare Varmeledningsbestemmelser, som jeg senere har udført, gav følgende Værdier for a for et blankt valset Pla- tinbaand i forskellige Luftarter: Brint Ilt Kulsyre Helium Argon Neon a = 0,278 0,800 0,807 0,338 0,852 0,653 Størrelsen a fremkommer som et Forhold mellem en eksperimental Maaling af en Varmeledningsevne og en teo- retisk Værdi for Varmeledningsevnen beregnet ved Hjælp af den kinetiske Teori, saa at Maalingerne i Virkeligheden ikke kan give nogen positiv Oplysning om Berettigelsen af den udviklede Betragtningsmaade, ved hvilken a er blevet ind- ført. Er Betragtningsmaaden imidlertid rigtig, maa man vente, at Akkomodationskoefficienten ogsaa maa faa Ind- flydelse paa Størrelsen af en Modstand, som et Legeme mø- der, naar det bevæger sig i en Luftart, naar Legemets Di- mensioner eller Afstandene fra Legemet til faste Vægge er af samme Størrelsesorden som eller smaa i Sammenligning med Luftmolekulernes Middelvejlængde, og naar Legemets Overflade eller en Del deraf har Bevægelseskomposanter i Retning af Overfladenormalerne. Medens den Akkomoda- tionskoefficient a, som indgaar i Varmeledningsteorien, er et Forhold mellem Energimængder og for fleratomige Luft- molekuler vedrører saavel den translatoriske Energi som den indre Energi i Molekulerne, maa Akkomodationskoeffi- cienten ax, som indføres i Teorien for Luftmodstanden mod et bevæget Legeme, opfattes som et Forhold mellem Bevæ- gelsesmængder eller Hastigheder. For enatomige Luftarter kan man vente, at a og ax er identiske, medens man for fleratomige Luftarter meget vel kan tænke sig, at ax er forskellig fra a, idet alene vedrører Luftmolekulernes translatoriske Energi. En Række sammenhørende Bestemmelser af a og ax 2