En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Den molekulare Luftmodstand mod en Plade. 319 da som første Tilnærmelse antage, at Forholdet varierer lineært, saaledes som det er antydet i Formlen, der angiver B' udtrykt ved a1} hvor ax er lille. Koefficienten til ax er i denne Formel 4. Erstattes denne Værdi med 1,8628, bli- ver Formlen B = ^Nmcv((1+ 2,777 (1—0,0745 at) cos2 x^dS, der med Tilnærmelse angiver den Modstand, som et Legeme møder i Luften, hvilken Værdi Akkomodationskoefficienten end har, idet Formlen giver de rette Grænseværdier for (Zi = 0 og «! = 1. Ifølge denne almindelige Formel bliver Luftmodstanden mod en Kugle med Radius R B (Kugle) = 4^-7?2(1,926—0,O69ax), eller med Indførelse af Luftartens Tryk p Dyn/cm2, abso- lut Temperatur T og Molekularvægt M faar man, idet MVmc — 43,75 10-6 pV 'M T ’ B (Kugle) = 84,25« 10~6 (1— 0,036a j-4tt/?2 Denne Formel gælder ligesom de øvrige kun under den For- udsætning, at Kuglens Radius er forsvindende lille i Sam- menligning med Molekulernes Middelvejlængde. For en tynd Flade bliver Forholdet y mellem Luftmod- standen, naar Fladen bevæger sig i Normalens Retning, og naar den bevæger sig vinkelret derpaa, y = 3,778 (1—0,055 ). (1) 3. Maalinger. Til den eksperimentelle Undersøgelse af Akkomodations- koefficientens Indflydelse paa Luftmodstanden anvendtes forskellige Metoder, der gik ud paa at maale Luftdæmpnin- 9