En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Forfatter: Martin Knudsen

År: 1909

Sider: 406

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
Den molekulare Luftmodstand mod en Plade. 325 Den Del af Middelfejlen, som findes paa de opførte Dæmpningsværdier, og som hidrører fra Aflæsningsfejl, kan anslaas til 3 Enheder paa sidste Ciffer. Man ser, at der under Forsøgsrækkerne har fundet en Dæmpningsstigning Sted, der for den lodrette Plade udgør 202 i Vakuum, 195 i Brint og 203 i Ilt. Denne Stigning skyldes utvivlsomt en Luftafgivelse fra Glas og Metal, og man ser, at den har meget nær samme Størrelse i de tre Tilfælde. For den vand- rette Plade er Dæmpningsstigningerne 53 i Vakuum, 60 i Brint og 49 i Ilt, altsaa Værdier, der ogsaa er omtrent lige store. For den lodrette Plade er Middelstigningen altsaa 200 og for den vandrette 54, hvilket giver Forholdet x = 3,7 for den under Forsøgene udviklede Luftart. Denne Værdi er saa nær lig med de i Tabellen opførte Værdier for x, at man heri ser Berettigelsen af at behandle Talmaterialet paa den Maade, som er benyttet. Man ser, at Dæmpningsstig- ningerne kun er ringe i Forsøgenes Begyndelse og først efter 3 Timers Forløb naar en kendelig Værdi. Selv om man tager Hensyn til denne Dæmpningsstigning, viser dog de anførte Dæmpningsværdier en indbyrdes Uoverensstemmelse, som langt fra kan bortforklares ved Usikkerheden paa Aflæsnin- gerne. Denne Uoverensstemmelse maa formentlig søges deri, at Torsionssvingningsenergien kan overføres til Pendulbevæ- gelser i det svingende System, og at den saaledes overførte Energi atter delvis kan overføres til Torsionssvingningsenergi igen. Under Observationerne viste det sig nemlig, at Af- læsningskikkertens Traadkors beskrev en Bølgelinie henover Maalestokkenes Spejlbilleder, og de saaledes iagttagne Pen- dulsvingningsamplituder viste sig at variere betydelig i Størrelse. Det var netop for saa vidt muligt at eliminere den derved foraarsagede Usikkerhed, at Undersøgelserne gen- nemførtes med saa ringe Tryk i Apparatet, at de enkelte Maalingsrækker kunde strækkes over saa lang Tid som 9 Timer hver. 15