En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914
Forfatter: Martin Knudsen
År: 1909
Sider: 406
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den molekulare Luftmodstand mod en Plade.
325
Den Del af Middelfejlen, som findes paa de opførte
Dæmpningsværdier, og som hidrører fra Aflæsningsfejl, kan
anslaas til 3 Enheder paa sidste Ciffer. Man ser, at der
under Forsøgsrækkerne har fundet en Dæmpningsstigning
Sted, der for den lodrette Plade udgør 202 i Vakuum, 195
i Brint og 203 i Ilt. Denne Stigning skyldes utvivlsomt en
Luftafgivelse fra Glas og Metal, og man ser, at den har
meget nær samme Størrelse i de tre Tilfælde. For den vand-
rette Plade er Dæmpningsstigningerne 53 i Vakuum, 60 i
Brint og 49 i Ilt, altsaa Værdier, der ogsaa er omtrent lige
store. For den lodrette Plade er Middelstigningen altsaa
200 og for den vandrette 54, hvilket giver Forholdet x = 3,7
for den under Forsøgene udviklede Luftart. Denne Værdi
er saa nær lig med de i Tabellen opførte Værdier for x, at
man heri ser Berettigelsen af at behandle Talmaterialet paa
den Maade, som er benyttet. Man ser, at Dæmpningsstig-
ningerne kun er ringe i Forsøgenes Begyndelse og først efter
3 Timers Forløb naar en kendelig Værdi. Selv om man tager
Hensyn til denne Dæmpningsstigning, viser dog de anførte
Dæmpningsværdier en indbyrdes Uoverensstemmelse, som
langt fra kan bortforklares ved Usikkerheden paa Aflæsnin-
gerne. Denne Uoverensstemmelse maa formentlig søges deri,
at Torsionssvingningsenergien kan overføres til Pendulbevæ-
gelser i det svingende System, og at den saaledes overførte
Energi atter delvis kan overføres til Torsionssvingningsenergi
igen. Under Observationerne viste det sig nemlig, at Af-
læsningskikkertens Traadkors beskrev en Bølgelinie henover
Maalestokkenes Spejlbilleder, og de saaledes iagttagne Pen-
dulsvingningsamplituder viste sig at variere betydelig i
Størrelse. Det var netop for saa vidt muligt at eliminere
den derved foraarsagede Usikkerhed, at Undersøgelserne gen-
nemførtes med saa ringe Tryk i Apparatet, at de enkelte
Maalingsrækker kunde strækkes over saa lang Tid som 9
Timer hver.
15