En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

142 Martin Knudsen. forsvindende i Sammenligning med Luftmolekulernes Middel- vejlængde og Pladernes Dimensioner, at Q = Sr(T[-T'2)p£ hvor Q betyder den overførte Varmemængde i Gramkalorier, S Pladernes Areal i cm2, r Tiden i Sekunder, — T2 Pla- dernes Temperaturforskel i Celsiusgrader, p Luftens Tryk i Dyn/cm2 og s den molekulare Varmeledningskoefficient, for hvilken Teorien giver Værdien 1 hvor cp og cv er Luftartens Varmefylde henholdsvis ved kon- stant Tryk og konstant Rumfang. M er Luftartens Molekul- tal og T Luftens absolute Temperatur, dér hvor Trykket p maales. __ Faktoren 43,46 • 10-6 = 11 _JC_ 1 4 V 7T V 273^0 J hvor p0 er Luftartens Vægtfylde ved 0° og Trykket 1 Dyn/cm2, og J er Varmeækvivalentet J — 4,186 • 107. Man ser af Formlen, at den molekulare Varmelednings- koefficient s kun afhænger af Luftartens Natur og kun for- • C'P andres med Trykket, forsaavidt som c gør det. s er saaledes uafhængig af Pladernes Afstand og Beskaffenhed. b) Ved den eksperimentelle Undersøgelse findes, at den overførte Varmemængde eller den deraf beregnede tilsynela- dende Varmeledningskoefficient e' i alle Tilfælde er mindre end den Værdi s, som findes af Teorien. Den tilsyneladende Varmeledningskoefficient s' findes at forandre sig med de be- nyttede Fladers indbyrdes Størrelse og deres Beskaffenhed, idet s nærmer sig mere og mere til s, naar Fladernes Ruhed forøges. Under iøvrigt lige Omstændigheder findes s at være en meget mindre Brøkdel af s i Brint end i Ilt og Kulsyre. c) Teorien modificeres ved Indførelsen af Begrebet Ac- 4