En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

146 Martin Knudsen. hvor k synes at have samme Værdi for de forskellige Luft- arter og at være ca. 1,90. p er Lufttrykket i Dyn/cm2 og å er Middelvejlængden i cm. ved Trykket p. Af denne Formel følger, at x ligesom s ikke alene afhænger af Luftartens Varmefylde ved konstant Rumfang men ogsaa af Varmefylden q __________________________________________________L ø ved konstant Tryk, idet s er proportional med 1 v. For Ilt, Brint og Kulsyre, Helium og Argon passer denne Formel bedre end den, i Følge hvilken Varmeledningen kun skulde afhænge af cv. r) Den af Warburg definerede Størrelse Temperatur- springskoefficienten gældende for Varmeledningen mellem Flader, der er store og hvis Afstande er store i Sammenlig- ning med Middelvejlængden, er forbundet med Accornmoda- tionskoefficienten a ved Ligningen 2 — a hvor k er ca. 1,9. For Brint og blanke glatte Flader er denne Størrelse ca. 7 Gange saa stor som den Minimumsværdi, naar a = 1. III. Den molekulare Varmeledningsteori for Luftarter mellem absolut ru Overflader. Et Luftmolekul med Massen m og den translatoriske Hastig- hed c har den levende Kraft |mc2 og desforuden en Energi- mængde hidrørende fra Atombevægelsen i Molekulerne, hvis det indeholder mere end et Atom. Som det vil frerngaa af det følgende, kan denne Energimængde næppe indføres i Reg- ningen paa samme Maade som Energien, der skyldes den translatoriske Bevægelse, hvorfor vi først vil betragte denne alene. Vi vil antage, at de to Plader og A 2 (Fig. 1) er abso- lut ru (analog med absolut sort overfor Lysstraaler) d. v. s. er saaledes beskafne, at ethvert Luftmolekul, som træffer Overfladen af en af Pladerne, trænger ind i Pladen og til- 8