En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Luftarters Varmeledning og Accomrnodationskoefficient. 151 Skønt man ikke kan forudsætte, at Maxwells Lov har streng Gyldighed for hver af de to Molekulgrupper, der be- væger sig til og fra den ene af Pladerne, kan man dog let indse, om den giver en tilstrækkelig god Tilnærmelse. For at afgøre dette, har jeg i Fig. 2 givet en grafisk Fremstilling af Loven i nogle konkrete Tilfælde. De enkelte Molekulers Hastigheder c er indført som Abscisse, idet Enheden for Ha- stigheden er den sandsynligste Hastighed «r=0 i en Luftart, der har Temperaturen T = 0° Celsius. Som Ordinat y er af nemlig for a == 1 svarende til Temperaturen T = 0° Celsius og for a = 1,088 svarende til Temperaturen T = 50° Celsius. Man faar da de to indtegnede Fordelingskurver, der med de valgte Koordinatenheder begge har Arealet 1. Man vil lægge Mærke til, at det Areal, som de to Kurver har fælles, er ff, hvilket vil sige, at naar en Luftart opvar- mes fra 0° til 50°, vil man kunne betragte Forholdene saa- ledes, som om kun Brøkdelen af samtlige Molekuler faar deres Hastighed forøget, medens hele Resten beholder deres Hastigheder ganske uforandret. Man kan heraf slutte, at i en Luftart, der befinder sig mellem de to Plader, hvis Tempera- turforskel er 50°, maa samtlige Molekulhastigheder være for- delt efter en Lov, der ikke kan afvige væsentlig fra Maxwells, 13