En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

164 Martin Knudsen. Resultatet af disse Forsøg er altsaa, at .Varmeledningen gennem Luften ikke forandres kendeligt, naar Temperatur- forskellen formindskes. Ved de beskrevne Maalinger fandtes følgende Værdier for de tilsyneladende Varmeledningskoefficienter £(rÄ). Af disse er Størrelsen y beregnet, idet y = —£0^0. p^ betyder £ (rRi) Radius af det snævre og B2 Radius af det vide ydre Glasrør: £(r«i) = 1,87 • 10~6 cal. s(rÆa) = 2,45 • 10~6 cal. y = 0,31. Man ser, at Varmeoverførelsen pr. Grad, Sekund, Dyn/cni3, cm2 tiltager, naar det omgivende Rør gøres videre, og har altsaa i Virkeligheden faaet bekræftet, hvad der var forudset ad teoretisk Vej, at jo mindre Tem perat urgradienten gøres ved at forøge Tykkelsen af det Luftlag, hvorigennem Varmen ledes, desto mere Varme gaar der igennem Luftlaget. Man maa dog straks gøre sig klart, at Begrebet Temperaturgradient ikke her kan finde Anvendelse paa lignende Maade, som ved Varmeledning gennem Luftlag, hvis Tykkelse er stor i Sammen- ligning med Molekulernes Middelvejlængde. Sætter man i Ligning (11) n = x r \ ' (1 — a)n / r x"-1 n. B a1 —(1 —a)«+i V p) — 1 ’ bliver Ligningen £(r,Ä) = £«(1 — F(a,B)) (12) og — F(a,RJ y ~ 1-/’(«, Ä2) ' (lif> T T I Følge de udførte Maalinger sættes ö =0,732 og => =0,212, -^1 ^2 og indsættes desuden den ved Forsøg fundne Værdi for y, findes a af sidste Ligning og dernæst s, Luftarternes mole- kulære Ledningsevne mellem absolut ru Flader, af Ligning (12). I den følgende Sammenstilling er opført de saaledes ad eksperi- mentel Vej fundne Værdier for a og g tilligemed den ved den kinetiske Teori bestemte Værdi for e. 26