En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Luftarters Varmeledning og Accommodationskoefflcient. 169 gennem Luften ved denne lave Temperatur kun beløber sig til 0,00052- 10~6gr. cal. Resultatet af Forsøgene blev saaledes: Platinets Varmeledningskoefficient mell. 0° og 27° z = 0,162 » „ „ —193° og —162° X = 0,133. Man ser saaledes, at Platinets Varmeledningskoefficient aftager kendeligt med Temperaturen. Til Sammenligning hermed kan anføres, at Jäger og Disselhorst ved 18° fandt x = 0,1664 og ved 100° x = 0,1733. Det synes saaledes, som Varmelednings- evnen ved lave Temperaturer aftager hurtigere med Tempera- turen end ved høje Temperaturer. Nogen stor Betydning tør man dog ikke tillægge denne isolerede Observation, der kun er udført med det Formaal at kunne korrigere med Sikkerhed for den Varemængde, der bortledes gennem en lang Traads Ender, naar Traaden ganske som den her be- nyttede er nedsat i et Bad med lav Temperatur. Denne Metode synes mig at være meget anvendelig ved Bestem- melse af Temperaturkoefficienten for Metallers Varmeledning. Ti] dette Brug vilde man naturligt vælge andre Traaddimen- sioner. Ved de i forrige Afsnit omtalte Forsøg bestemtes Luft- arternes tilsyneladende molekulære Varmeledningsevne som den Grænseværdi, mod hvilken Forholdet konvergerer, naar Lufttrykket p nærmer sig 0. Selv om Trykket p kun forandres nogle faa Dyn/cm* ved hver Luftpaafyldning, finder man dog, at aftager kendeligt med voksende Tryk, da Luftmolekulernes Middelvejlængde nærmer sig til at blive af samme Størrelsesorden som Afstanden mellem de Legemer, mellem hvilke Luftmolekulerne overfører Varmen. Det er imidlertid at vente, at naar Varmen afgives fra en Platintraad, hvis Diameter kun er nogle faa Tusindedele Millimeter, maa det omtalte Forhold kunne holde sig konstant op til ret betydelige Tryk, da Middelvejlængden i saa Tilfælde kan D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1911. 12