En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Luftarters Varmeledning og Acconimodationskoefficient. 181 Traadens Ender samt for Straaling. Traadens Overflade er sat lig med 0,01334 cm2. p Dyn/cm2 107,3 214,8 322,1 428,6 534,8 640,o 744,6 848,6 950,9 1053,3 || • 106 407,7 815,6 1220,5 1621,3 2015,2 2413,5 2804,8 3192,3 3576,0 3954,2 21 .j_.106 3 79 3 80 3,79 3,78 3,77 3,77 3,77 3,76 3,76 3,76 % • 106 3,79 3,79 3,78 3,78 3,77 3,77 3,77 3,76 3,76 3,76 At p (beregnet) p Dyn/cm2 1075 3200 6355 13450 35000 66800 129000 505000 1016000 jplO6 4009 11651 22046 42117 83900 121900 190900 211100 223900 % • — • 106 3,73 3,64 3,48 3.13 2,40 1,83 1,48 0,418 0,220 At p • — • 106 3,76 3,75 3,59 3,40 2,87 2,28 1,56 0,449 0,224 At p (beregnet) Maalingerne ved Tryk fra 0 til 1062 Dyn/cma er udført med en lignende Nøjagtighed som de tidligere Maalinger. De højere Tryk kunde derimod ikke bestemmes med en tilsvarende procentisk Nøjagtighed. Man ser imidlertid, at Størrelsen • y kun aftager ganske lidt ved Tryk, der er mindre end 1000 Dyn/cm2. Med yderlig voksende Tryk iagttages en tydelig Aftagen i dette Forhold, der ved Atmosfæretryk bliver ca. 17 Gange saa lille som det er ved smaa Tryk. Selve de afgivne Varmemængder nærmer sig, som det er at vente, en konstant Værdi ved store Tryk. Af Tabellen faar man en Forestilling om, hvilken betydelig Rolle Luftkølingen spiller ved en saa tynd Traad, idet den Varmemængde, som Traaden afgiver ved Atmosfæretryk i Brint, er ca. 20000 Gange saa stor som den Varmemængde, der afgives ved Straaling i Vakuum ved ca. 50°. For p = oo skulde Traadens Varmeafgivelse fra hver Overfladeenhed kunne beregnes efter den sædvanlige VarmeledningsformeL Man finder 43