En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Luftarters Varmeledning og Accoinmodationskoefficient. 189 denne Antagelse. Ekstrapolationen gav de i følgende Tabel opførte Værdier efter at være dividerede med Platinbaandets Overfladeareal, idet e(rR) = \ • ’ t j Atdp O Værdier for £(rÄ)- 106. Brint Ilt Kulsyre Platinbaand I, blankt......... 3,423 2,186 2,479 Platinbaand I, svagt platineret . 5,121 2,458 2,738 Platinbaand II, stærkt platineret 6,230 2,530 2,822 Disse Størrelser, der er et direkte Maal for de Varme- mængder, som en cm3 af Baandet afgiver ved Ledning gennem de forskellige Luftarter under iøvrigt lige Omstændigheder, viser tydeligt, at Overfladebeskaffenheden har overordentlig stor Indflydelse paa den ved Ledning afgivne Varmemængde. For Brintens Vedkommende bevirker Platineringen, at den afgivne Varmemængde bliver næsten fordoblet, hvilket maa betragtes som et direkte eksperimentelt Bevis for, at der ved Varmeovergang mellem et fast Legeme og Luft maa foregaa noget, som den kinetiske Teori uden Hjælpehypoteser ikke er i Stand til at gøre Rede for. Man ser, at Brinten i Berøring med det blanke Platin kun leder Varmen ca. P/a Gange bedre end Ilt og Kulsyre, hvorimod Brinten i Berøring med Platin- sort leder mere end dobbelt saa godt som de andre under- søgte Luftarter. At den opstillede Teori om Accommodations- koefficienten betragtet som en Størrelse af rent mekanisk Natur og uden væsentlig Forbindelse med Platinets Absorp- tionsevne overfor Brint eller Platinsortets specielle Absorption ogsaa i dette Tilfælde er i Stand lil at bringe Teorien i Over- ensstemmelse med Forsøgsresultaterne, vil indses ved følgende Betragtning. Kunde vi antage, at det omgivende Glasrørs Overflade havde været fuldstændig ru, vilde man have fundet de tilsvarende Accornmodationskoefficienter ved at dividere de opførte Tal med de tilhørende teoretiske Værdier for de 51