En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

198 Martin Knudsen. X1 (Ilt) x (Ilt) x (Ilt) ia£tta^et Brint......... 6,80 6,83 7,03 Kulsyre....... 0,685 0,657 0,608 Helium....... 4,68 5,20 6,06 Argon........ 0,525 0,584 0,697 Til Beregning af -iagttaget er for Ilt, Brint og Kul- syre benyttet de Winkelmannske Værdier. For Helium og Argon er W. Schwarze’s1 Bestemmelser benyttet. W. Schwarze 569 finder for atmosfærisk Luft Gange saa stor en Varme- ledningsevne som Wiedemann, hvorfor Schwarze’s Værdier for Helium og Argon er opført i Tabellen formindskede i dette Forhold. Man ser af Tabellen, at Formel (14) passer bedre med Iagttagelserne end Formel (15), men at der især for Argons og Heliums Vedkommende endnu fmdes betydelig Uoverens- stemmelse, der muligvis har sin Aarsag i lagttagelsesfejl, men dog tildels kan skyldes, at Udtrykket (14) kun er at betragte som en første Tilnærmelse. Betragter vi imidlertid den Til- nærmelse, som Formel (14) giver, som tilstrækkelig, og sættes k = 1,9, har man altsaa k — 1,9 ep Å. Ved almindelige Varmeledningsbestemmelser er Afstanden mellem de to Plader A og B mange Gange større end Middel- vejlængden, og man vil derfor ikke begaa nogen stor Fejl ved at se bort fra de særlige Forhold ved Pladerne. Størrelsen d't af Temperaturspringet ved hver af Pladerne kan nu be- regnes, idet Luftarten antages at have den kendte Accommo- dationskoefficient a overfor Pladerne. Med de i det teoretiske Afsnit benyttede Betegnelser har man for de Molekuler, der tindes i umiddelbar Nærhed af Pladen A, at Æ22=j/22 og ß* = + X?22). 1 W. Schwarze, Ann. d. Phys. 11, p. 328, 1903. 60