En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Forfatter: Martin Knudsen

År: 1909

Sider: 406

UDK: 530

Emne: Særtryk af Oversigt over Det Kgl. Danske Vindeskabernes Selskabs Forhandlinger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
310 Martin Knudsen. meter i Mikroskopet. Den fandtes at være 2,6 mm. Draa- ben iagttoges hyppig i Løbet af 26 Timer, hvorved der viste sig det overraskende Resultat, at Draabens Størrelse ikke aftog kendelig i Løbet af denne Tid til Trods for, at man kunde skønne en eventuel Forandring af Diameteren paa 0,003 mm. Forandringen af Draabens Radius har altsaa været mindre end 0,0015 mm. Den Kvægsølvmasse, som i Løbet af 1 Sekund er fordampet fra hver cm2 af Draabens Over- flade, beregnes heraf at være mindre end 2,18 • 10~8 Gram. For at finde Fordampningskoefficienten a beregnes den maksimale Fordampningshastighed af Formlen (1). Kvæg- sølvdraabens Temperatur var 15,8°, hvortil svarer Damp- trykket p = 1,086 Uyn/cm!1- Indsættes disse Værdier i Formlen tillige med Molekularvægten M = 200, findes Draa- bens maksimale Fordampningshastighed at være 3953 • 10~8. Dette giver, at i det her undersøgte Tilfælde har For- dampningskoefficienten været mindre end 1/2oco. Efter at Draaben var taget ud af Glaskarret, syntes Overfladen at være svagt brunlig, og jeg tænkte mig da Muligheden af, at den meget lille Fordampningskoefficient kunde skyldes, at Kvægsøl voverfladen var blevet forurenet. Da jeg tænkte mig, at en saadan Forurening kunde hidrøre fra Dampe fra det Kitningsmiddel, hvormed Planvinduet var fæstet til Glaskarret, gjordes et nyt Forsøg under ganske andre Forsøgsbetingelser. Kvægsølv anbragtes i to smaa cylindriske Jernkar af 2 cm Diameter og 2 cm Højde. Karrene var forsynet med Jern- laag. I hvert af Laagene var der udboret en cirkulær Aab- ning med 4 mm Diameter, og Randene af denne Aabning var lavet ganske skarpe. I det ene Jernkar dækkede Kvæg- sølvet kun Bunden, medens Kvægsølvet i det andet Kar naaede op til Laaget og kun frembød en fri Overflade i Laagets Aabning. Der blev sørget for, at denne Overflade 1 Martin Knudsen, Ann. d. Phys. 29, p. 193, 1909. 4