En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

264 Martin Knüdsen. p = c (3) iK Æ-i 1 2 vil som alt anført c findes at konvergere mod 1, naar Trykket konvergerer mod 0. Med voksende Tryk vokser Størrelsen c eksponentielt, den er for samme Tryk mindre for Brint end for Ilt, Kvælstof og Kulsyre, den varierer med Afstanden mellem Pladerne og muligvis med Temperaturerne, men i hvert Fald ikke i synderlig Grad. For Iltens Vedkommende synes det desuden, at andre Kræfter, maaske elektriske, kommer til og komplicerer Forholdene. Den eksperimentelle Bevisførelse for Gyldigheden af Formel (1), har været vanskeliggjort derved, at Formel (3) ved aftagende Værdier af Trykket p konvergerer langsommere mod Formel (1), end jeg oprindelig havde ventet, og at det absolute Manometers Maaleomraade først begynder ved saa lave Tryk, at andre Trykmaalingsapparater vanskelig kan anvendes direkte til Sammenligning. Til Gengæld kan det absolute Mano- meters Følsomhed gøres saa stor, at man antagelig i alle Tilfælde vil være i Stand til at maale saa smaa Tryk, som man kan frembringe. Gangen i den eksperimentelle Bevisførelse har været følgende: 1. Ved almindelig Temperatur var det absolute Manometers Angivelse meget nær lig med Summen af de permanente Luftarters Tryk maalt ved Mc. Leods Manometer og mættede Kvægsølvdampes Tryk ved den forhaandenværende Temperatur. Denne Overensstemmelse kunde imidlertid ikke betragtes som afgørende, da Temperaturen i det først benyttede omfangsrige Apparat ikke kunde bestemmes med tiistækkelig Nøjagtighed. 2. Trykket af de permanente Luftarter i Apparatet for- andredes. Disse Forandringer maaltes dels ved Mc. Leods Manometer og dels ved Mariottes Lov, idet afmaalte smaa Luftmængder førtes ind i Apparatet. Derved forandredes det absolute Manometers Angivelse netop saa meget som den 6