En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Et absolut Manometer. 273 = ^2 + a (^i'—^2); analogt maa man da have G2 = G1A-a(G2 — G^^ hvoraf ved Addition ^ + (?2 = G^G2' gældende for alle Værdier af Gv og G2. Havde man i disse Formler f. Eks. erstattet (?-erne med deres Kvadrater, vilde man for smaa Temperaturforskelle være kommet til det samme Resultat. Idet vi nu erindrer, at den Luftmasse, som omgiver Pladerne, forudsættes at være i Temperaturligevægt med Pladen A2, har man altsaa G = G2, og erstattes desuden Gx-\- G2 med faar man af (7) (7 1 \ T Man har nu imidlertid, at =,?,== I 1 , hvor T, \J f) UU C) * 1 2 og T2 er de to Pladers absolute Temperaturer, saa Ligningen bliver K — <(V 7-' — 0 e,ler P — — Dyn/ems, (8) A 2> ’ |/^-l ■*- 2 hvilket for smaa Temperaturforskelle med Tilnærmelse gaar over til K == j eller p = 4 Æ Dyn/cm2. (9) ~x x 9 L £ -L. q 4. Eksperimentel Bestemmelse af Kraftens Afhængighed af Temperaturerne. I det Apparat, som først benyttedes, bestod den varme Plade Ar (se oinstaaende Fig. 2) af en lodret Strimmel af Platinblik. Strimlens Længde (Højde) var ca. 10 cm., dens Bredde ca. 1 cm., dens Tykkelse ca. 0,00025 cm. Pladen A2 var en Platinplade med Dimensionerne 10 x 4,3 x 0,01 cm3; 15