En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Forfatter: Martin Knudsen

År: 1909

Sider: 406

UDK: 530

Emne: Særtryk af Oversigt over Det Kgl. Danske Vindeskabernes Selskabs Forhandlinger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
Et absolut Manometer. 293 læsningsspejlet en lille vandret Jerntraad, 1 cm. lang og 0,15 mm. tyk. Formaalet med denne Jerntraad er, at man ved Magneter anbragt paa passende Maade udenfor Apparatet kan give Glimmerbladet en veldefineret Ligevægtsstilling og variere Følsomheden indenfor overordentlig vide Grænser. Benyttel- sen af en Jerntraad i Stedet for en lille Magnet har desuden den Fordel, at man ved stor Følsomhed ikke bliver generet af tilfældige ydre magnetiske Forstyrrelser (elektrisk Sporvogns- kørsel). Opvarmes den Del af Røret A, som omgiver Glimmerbladet, frastødes dette paa de Steder, hvor det ikke er skærmet af Stængerne C, og drejer sig følgelig over mod disse Stænger. Med ydre Magneter saaledes anbragt, at Svingningstiden blev 1,848 Sekunder (hele Svingninger) var Følsomheden saaledes, at man med en Temperaturforandring paa 37° og 1,25 Meters Skalaafstand fik et Tryk paa 0,485 Dyn/cma bestemt ved et Udslag paa 226 mm. Hver mm. Udslag svarer følgelig til et Tryk paa ca. 0,002 Dyn/cm3. Trykket er i første Linie bestemt ved det Udslag, som foraarsages af en given Temperaturfbr- andring af Røret A, men afhænger dog ogsaa i nogen Grad af Stængernes og Giimmerpladens Temperatur, saa man enten maa have et Termometer anbragt inde i Apparatet eller sørge for, at Opvarmningen af Røret A ikke bliver saa langvarig, at Stængerne og Glirnmerpladen opvarmes kendeligt. Det er en Selvfølge, at Stængerne ikke maa være i Berøring med Røret A paa de Steder, hvor dette opvarmes, og jeg har anset det for fordelagtigt kun at anvende Stoffer i Apparatet, som ikke angribes af Kvægsølv. Ved meget smaa Tryk kan der maaske blive Anledning til at korrigere for Lysstraaletrykket. Denne Korrektion lader sig meget let finde, naar Opvarmningen foregaar ad elektrisk Vej, idet man da bekvemt kan bestemme den udstraalede Energimængde med tilstrækkelig Nøjagtighed. 35