En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

4 Martin Knudsen. en Prop af faststarnpet udglødet Asbest. Ovenpaa denne Prop anbragtes en 7,6 cm lang Prop af tørt Magnesiapulver, der under Paafyldningen stødtes fast sammen, saa det slut- tede meget tæt til Glasrørets Sider. Over Magnesiaproppen anbragtes atter en Asbestprop. De to Asbestpropper havde den Bestemmelse at hindre Magnesiapulveret i at falde ud eller dele sig under Udpumpningen. Hver Ende af Røret for- bandtes med et Mc. Leods Manometer. Apparatet fyldtes med Brint af 0,3000 mm Kvægsølvtryk, hvorpaa Glasrøret opvarmedes elektrisk ved Magnesiaproppens ene Ende til Temperaturen 248,5°, hvorved Magnesiaproppens anden Ende fik Temperaturen 21,9°. Disse Temperaturer er Middeltal af en Række Maalinger, som foretoges i Løbet af nogle Dage, som Forsøget varede. Der benyttedes Kvægsølv- thermometre, hvis Beholdere var i Berøring med de Steder af Glasrøret, hvor Temperaturerne skulde maales. Om Termo- meterbeholder og Glasrør vikledes et Stykke Asbest. Uden om dette vikledes tyndt Kobberblik. Udenom dette anbragtes endelig Opvarmningstraaden paa den Forbinding, i hvilken Røret skulde opvarmes. Paa denne Maade sikredes, at Glas- røret og dermed Enden af Magnesiaproppen meget nær havde samme Temperatur som Termoineterbeholderen. Den høje Temperatur korrigeredes for de sædvanlige Termometerfejl og for Termometerkvægsølvets udestaaende Del. Da Opvarmnings- strømmen ikke var ganske konstant, varierede den høje Tem- peratur nogle faa Grader. Manometrenes Angivelser p\ og p' bestemtes 3 Gange under Forsøget ved Aflæsninger paa Mano- metrene, hvorved det viste sig, at Opvarmningen som ventet foranledigede en Trykstigning i det Manometer, som var di- rekte forbundet med Magnesiaproppens varmeste Ende. I følgende Tabel er de aflæste og korrigerede Tryk p'r og p'2 opført tillige med den Tid r angivet i Timer og Mi- nutter, som ved Trykmaalingen var forløbet siden Forsøgets Begyndelse. 2