En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Forfatter: Martin Knudsen

År: 1909

Sider: 406

UDK: 530

Emne: Særtryk af Oversigt over Det Kgl. Danske Vindeskabernes Selskabs Forhandlinger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
6 Martin Knudsen. elektromotorisk Kraft f. Eks. hidrørende fra et Element. Denne Analogi kan føres videre, idet enhver Forandring i Luftens Strømstyrke fremkaldt ved Forandringer af Trykkene px ogp2 bevirker Temperaturforandringer i Luften og dermed ogsaa i Røret, og den saaledes opstaaede Temperaturforskel vil mod- virke Forandringen i Strømstyrken. Bliver f. Eks. Trykket pr større, medensp2 bliver uforandret, bliver ogsaa Luftens Strøm- styrke større. Ved den Arbejdsydelse, som er nødvendig for at gørepr større, stiger imidlertid Temperaturen i den Luft, som strømmer igennem. Forholdet bliver derfor større, hvorfor Luften faar en Tendens til at søge hen imod højere Tempe- ratur og voksende Tryk. Luftens Strømstyrke bliver derved mindre, end den vilde være, hvis denne Temperaturforandring ikke fandt Sted, ganske som en voksende elektrisk Strømstyrke ved Selvinduktion fremkalder en elektromotorisk Modkraft. Det ses let, at en Formindskelse af px fremkalder et induceret termisk Molekulartryk, som virker til at forøge Luftens Strøm- styrke. Et Fænomen, der i nogen Grad er analogt med den gen- sidige Induktion, viser sig ogsaa ved Luftstrømningen. Ved at px i det omtalte (primære) Rør bliver større, frembringes nemlig ved Varmeledning og Straaling fra dette Rør en saadan Op- varmning i et nærliggende (sekundært) Rør, at en Luftstrømning opstaar i dette rettet modsat den primære, forudsat at Røret danner en snæver Del af et i sig selv tilbageløbende Rør. Idet vi ved Ekstrapolationen fandt (p'x—p'2)zc = 0,0800, bliver de Værdier, mod hvilke Trykkene p\ og p' 2 konvergerer for t voksende mod cc p\ = 0,3428 og p’2 =■-=■ 0,2628. Medens det her anførte Tryk p' 2 er det samme som Trykket p2 i Magnesiaproppens kolde Ende, der har samme Temperatur som det dermed forbundne Manometer, betegner p'x det Tryk, som maales i det andet Manometer. Mellem dette og Mag- nesiaproppens varme Ende findes imidlertid en Temperatur- stigning og dermed en Trykstigning. Er dennes Størrelse p" 4