En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

8 Martin Knudsen. Vi ser altsaa den teoretiske Formel fuldkommen bekræftet, og vi tør omvendt slutte, at Mellemrummene mellem Magne- siakornene er forsvindende i Sammenligning med Molekulernes Middelvejlængde. I Følge de tidligere Undersøgelser kan man antage, at de største Mellemrum, som væsentligst bidrager til Pi I /T" at give en Afvigelse fra Formlen — = 1/ ikke beløber sig P2 2 til mere end nogle faa °/o af Middelvejlængden, saa at disse Mellemrum kan anslaas til at være af Størrelsesordenen 0,001 cm eller mindre. En anden lignende Forsøgsrække med Brint ved et ca. 13 Gange saa stort Middeltryk som det forrige gav følgende Resultater: T P'l P2 P\~P' 2 0 3,871 3,871 0,000 24h05' 4,239 3,527 0,712 48M0' 4,325 3,451 0,874 71h15' 4,341 3,428 0,913 GO 4,346 3,424 0.922 Af de tre første Trykmaalinger beregnes paa samme Maade som foran (p\—p' = 0,922 og k = 0,0004449. At k her er fundet ca. 16 °/o mindre end ved det lavere Tryk, betyder, at Udjævningen foregaar hurtigere ved det lave end ved det høje Tryk, hvilket er i Overensstemmelse med Lovene for Luftarters Strømning gennem snævre Rør. Beregner man af den her fundne Værdi for k Værdien for p\—p'2 efter 71M5' Forløb siden Forsøgets Begyndelse, faas 0,910, hvor man af Tabellen ser, at den observerede Trykdifferens er 0,913, altsaa en tilfredsstillende Overensstemmelse. Af Hensyn til Temperaturstigningen i Glasrøret, hvor Mag- nesiaproppen ikke findes, skal p\ korrigeres med 0,0005. Man faar altsaa, at Trykkene i Magnesiaproppens Ender i Ligevægts- tilstanden bliver pr = 4,347 og p2 --= 3,424, hvoraf = 1,271, P2 6