En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914
Forfatter: Martin Knudsen
År: 1909
Sider: 406
UDK: 530
Emne: Særtryk af Oversigt over Det Kgl. Danske Vindeskabernes Selskabs Forhandlinger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luftarters termiske Molekulartryk i Rør.
449
Det viser sig herved, at de beregnede Værdier er ca. 10 °/o
større end de observerede. For at faa dem til at stemme
fuldstændig, maatte man tillægge k Værdien 2,16 i Stedet fol-
den benyttede 2,41. Til Gengæld er den beregnede Værdi
blevet mindre end den observerede, da den tidligere opvarmede
Rørsammenføjning blev afkølet i flydende Lüft. Grunden her-
til kan muligvis til Dels søges i Observationsfejl, men det har
dog ikke været muligt at se, hvori de skulde ligge.
Som alt anført lader de absolute Værdier for kA og k2
sig ikke bestemme med ret stor Nøjagtighed af de udførte
Observationer. Deres Forhold k er derimod blevet bedre be-
stemt. Dette ses let af følgende Regning. Sætter man i den
første Observation Tabel III k2 = 0.99, faas som anført k = 2,16.
Sætter man derimod k2 = 0,81, faas k = 2,26; altsaa forandres
k kun ca. 5 °/o, medens k2 er forandret med 20 °/o af sin Værdi.
Ved højere Middeltryk bliver k i endnu højere Grad uafhængig
af den valgte Værdi for k2.
I Tabellerne I og II er til Sammenligning med de iagttagne
Værdier af pr—p2 og p(pr — p2) opført de af Formel 1
beregnede. Man ser, at Overensstemmelsen er saa god, som
man kan ønske. Den sidste Kolonne p(px—p2)ber. er til-
føjet, for at man kan se, hvorledes dette Produkt konvergerer
mod en konstant Værdi, naar p vokser mod oo . Man ser, at
Konvergensen er saa rask, at man ved Tryk større end 5 cm.
Kvægsølvtryk uden synderlig Fejl kan benytte den simple
Konvergensformel: Ligning 2.
I denne Ligning indgaar Faktoren k, for hvilken vi i det
foregaaende har fundet de to Værdier 2,4 og 2,2. Den Nøj-
agtighed hvormed k saaledes er fundet, kunde utvivlsomt for-
øges betydeligt, men dette kan neppe have synderlig Interesse,
saa længe man savner en nogenlunde exakt Teori for Varme-
ledningen og for det her omhandlede Fænomen. Sætter man
k — 2,3 baade for Ilt og Brint, vil den indtil videre være
tilstrækkelig nøjagtig for praktiske Formaal.
13