En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1916. N° 4. METALDAMPES FORTÆTNING PAA AFKØLEDE LEGEMER. AF MARTIN KNUDSEN. (FORELAGT PAA MØDET DEN 3. NOV. 1916). I ader man Kvægsølvdamp fortættes paa en Glasflade, som er afkølet til flydende Ilts Temperatur, bemærker man først et gennemsigtigt Beslag, der er ganske svagt spejlende og i gennemgaaen.de hvidt Lys viser en brunlig Farvetone. Efterhaanden som Fortætningen fortsættes, bliver Beslaget mere uigennemsigtigt, og den tilbagekastede Lysmængde tiltager. Beslagets Dannelse gør Indtryk af, at ethvert Kvægsølvmolekule, der træffer den stærkt afkølede Væg, bliver hængende paa Væggen, saa at Sandsynligheden for, at det skal blive tilbagekastet, er meget ringe. For at afgøre, om denne Sandsynlighed har nogen Størrelse, har jeg anstillet nogle Forsøg, og det har herved vist sig, at man kan regne med, at ethvert Kvægsølvmolekule, der træffer et Legeme, som er afkølet til flydende Ilts Temperatur, bliver hængende paa Legemet ved første Stød, hvorimod et Kvægsølvmole- kule kun har en Sandsynlighed, som er mindre end ^sooo for at blive hængende ved første Stød, naar det ramte Le- geme er en Glasvæg, som er afkølet til — 77,5°. Et Kvæg- sølvbeslag, som er afkølet til —63°, tilbageholder derimod næsten alle stødende Kvægsølvmolekuler, og vilde antagelig tilbageholde alle, hvis Kvægsøl voverflad en var fuldstæn- dig ren. 1