En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

316 Martin Knudsen. med et Hul paa Midten og kunde opvarmes ved Hjælp af en omviklet Platintraad, som var indsmeltet i Glasrørets Overflade. Røret ophængtes i lodret Stilling, som Fig. 6 viser, inde i et videre Glasrør, der stod i Forbindelse med Purnpesystemet. Efter Udpumpningen omgaves det ydre Glasrør med et Bad af den Temperatur, som skulde under- søges, en elektrisk Strøm sendtes gennem Opvarmningspla- tintraaden, og ved Fordampning gennem Hullet dannedes et Metalbeslag paa det ydre Glas. Holdtes det ydre Glasrør afkølet i flydende Ilt, , dannedes ved Kondensationen et spejlende Metal- beslag paa det ydre Rør lige ud for Hullet i det 7 indre Rør, og der var intet Spor af Metalbeslag at se paa noget andet Sted. Heraf kan man slutte, at Zink-, Cadmium- og Magnium-molekuler hefter fast paa den afkølede Glasflade allerede ved første Stød mod denne, ligesom Tilfældet var med Kvæg- {j sølv. Kondensationen fortsattes nogen Tid efter, at det spejlende Beslag var blevet helt uigennem- __y sigtigt, og det viste sig da, at Beslaget skilte sig Fig. 6. fra Glasset der, hvor Beslaget var tykkest, altsaa lige ud for Hullet i det indvendige Glasrør. Be- slaget fik derved.en lille Bule eller Bøjning ind i Glasrøret, hvilket tyder paa, at Metalfilmens Vedhængning ved Glasset ikke er synderlig stor, samt at der fremkommer Temperatur- forskelle, som kan bevirke Fraspaltningen. Et lille Øjeblik efter, at Bulen er dannet, revner Metalbeslaget, og en Figur, som den i Fig. 7 (5 Gange forstørret) viste, fremkommer. Metalbeslagets Rand, der er tyndere, vedbliver derimod at hefte paa Glasset og danner tilsyneladende en fuldstændig sammenhængende Metalfilm, selv naar den ses i Mikroskop med stor Forstørring. Baade ved Kulsyresnes Temperatur og almindelig Stuetem- peratur viser det sig, at Sandsynligheden for, at et Zink- eller 14