En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

318 Martin Knudsen. og Kondensationen fortsattes i kort Tid. Betragtet i Mi- kroskop viste Metalbeslaget nu det i Fig. 9 gengivne Ud- seende. Fotografiet er 50 Gange forstørret, og man ser, at der nu findes en Mængde Huller i Beslaget. Især af ganske smaa næsten usynlige Huller findes der et Utal frembragt af de stødende Molekuler. Nogle Forsøg med Destillation af Salmiak viste, at naar Salmiakdampen fortættedes i et Glasrør, som var afkølet til flydende Ilts Temperatur, var det dannede Beslag meget uregelmæssigt. Salmiakken satte sig i Pletter eller Streger, saa man heraf ser, at Sandsynligheden for, at et Salmiak- molekule skal blive hængende paa Glasset ved første Stød, er meget ringe. Denne Sandsynlighed er her som i alle andre undersøgte Tilfælde afhængig af Glassets Overflade- beskaffenhed. For Salmiakkens Vedkommende spiller Dis- sociationen muligvis ogsaa en Rolle. Jeg undersøgte Kobber og Sølv ved at omgive en Platin- traad med vedkommende Metal og bringe Traaden til Glød- ning ad elektrisk Vej. Om Glasrørets nederste Ende an- bragtes et Bad af letsmelteligt Metal, saa Glasrøret holdtes opvarmet til en høj Temperatur op til det Sted, hvor det fordampede Metal fandtes. Ved Benyttelse af Forbræn- dingsglas viste det sig, at Sølvbeslagets Udseende var ganske det samme, hvor Glassets Temperatur havde været 575°, som højere oppe paa Glasrøret, hvor Temperaturen var flere hundrede Grader lavere. Sølvmolekulerne bliver altsaa hængende paa Glasset ved første Stød selv ved en saa høj Temperatur som den nævnte. Kobbermolekulerne har der- imod nogen Sandsynlighed for at blive tilbagekastet ved 575°, hvorimod de bliver hængende ved første Stød, naar Glassets Temperatur er 350°. Ved Forsøgene med Kobber sattes et Glimmerblad ned i Glasset, hvorved det viste sig, at Metalbeslaget paa Glimmerbladet var ganske det samme som paa Glasset. 16