En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

Metaldampes Fortætning paa afkølede Legemer. 319 Af de her omtalte Forsøg synes at fremgaa den Regel, at naar et Metalmolekule træffer et fast eller flydende Legeme af samme Metal som Molekulet selv, vil Molekulet blive hængende paa Legemet allerede ved første Stød og antage Legemets Tilstandsform. Sandsynligheden for Tilbagekast- ning er Nul. Ganske anderledes kan Forholdet være, naar Metalmole- kulet træffer et andet Stof, f. Eks. Glas. Der synes da at eksistere en Art kritisk Temperatur, under hvilken Sand- synligheden for Metalmolekulets Tilbagekastning er Nul eller saa nær Nul, at Tilbagekastning ikke har kunnet konstate- res ved mine Forsøg. For de undersøgte Stoffer er opført de Grænser, mellem hvilke denne Temperatur er fundet at være beliggende. Salmiak Kvægsølv Zink Cadmium Magnium Kobber Sølv under — 183° mellem —140° og —130° mellem —183° og —78° mellem 350° og 575° over 575° Det maa være fremtidige Undersøgelser forbeholdt at bestemme nøjagtigere Værdier for denne kritiske Temperatur, samt at finde, hvorledes den afhænger af Dampens Tempe- ratur og af de Stoffer, for hvilke den ska] gælde. Selv et Stof som Messing, der let amalgameres med Kvægsølv, viste sig ved Undersøgelserne over Cos.-loven at tilbagekaste alle indfaldende Kvægsølvmolekuler, naar dets Temperatur ikke blev for lav. Naar Glassets Temperatur er højere end den saaledes fundne kritiske Temperatur, har Metalmolekulerne en fra 1 forskellig Sandsynlighed for at blive hængende ved første Stød, og Forsøgene med Kvægsølv synes at vise, at en lille 17