En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

320 Martin Knudsen: Metaldampes Fortætning. Forøgelse af Temperaturen over den kristiske er tilstrække- lig til at gøre den nævnte Sandsynlighed meget lille. I saa Fald maa man vente, at Molekulerne maa støde mange Gange mod Glasvæggen, før de bliver hængende. Hvor de bliver hængende, kan da de]s være tilfældigt og dels afhængigt af Glassets Over- fladebeskaffenhed. Især vil Kondensationen foregaa hurtig paa de Steder, hvor et Metalbeslag alt er dannet, thi der er Sandsynligheden for at blive hængende ved første Stød som omtalt lig 1. At Sandsynligheden for, at Molekulerne bliver hængende paa en Glasvæg ved første Stød, kan være saa nær Nul, maa bero paa en ufuldstændig Energiudveksling ved Stødet, saa vi her har at gøre med en Akkomodations- koefficient af lignende Art son tidligere beskrevet1). Vi vil nu antage, at en vis Stofmængde er indesluttet i en Glasbeholder ved en saadan Temperatur, at alt Stoffet forekommer i Dampform. Dernæst afkøles Glasbeholderen, saa dens Temperatur bliver lavere end den Temperatur, ved hvilken Dampen er mættet. Er Sandsynligheden for, at et Moleküle da skal blive hængende ved første Stød meget nær Nul, har man Mulighed for, at der vil hengaa en kende- lig Tid, før Fortætningen begynder, og indtil da vil Dampen være overmættet. Denne Overmætning vil kunne blive næsten permanent, hvis enkelte Molekuler eller mindre Mole- kulaggregater, som alt er blevet fortættede, atter kan bringes i Dampform af andre stødende Molekuler. Betingelsen for, at en fuldstændig permanent Overmætning skal kunne finde Sted, maa være, at den omtalte Sandsynlighed for Fast- hængning er nøjagtig Nul. *) M. Knudsen : Vid. Selsk. Overs. 1911, Nr. 2, S. 139. 18