En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder
Forelagt i Mødet den 20. Februar 1914

604 Martin Knudsen. Paa denne Sætning, der let kan udledes matematisk af den kinetiske Teoris Forudsætninger, er saa godt som hele den kinetiske Teoris Anvendelse baseret. Det er saaledes ud fra denne Sætning, at man kan vise, at Trykket p i en Luftart maa kunne udtrykkes ved p = Nm ß2 (2) og at Koefficienten for den indre Gnidning kan udtrykkes ved = 0,30967 NmQX (3) Størrelserne n og N kan man ikke bestemme nøjagtig ved direkte Tælling, da de Tal, som de repræsenterer er saa umaade- lig store under almindelige Omstændigheder, og Molekulerne kan vi jo almindeligvis heller ikke se eller føle enkeltvis. Der- for er imidlertid Sætningen (1) lige brugbar. Multiplicerer vi nemlig begge Sider med m, Massen af hvert enkelt Molekul, faas nm = | Nm ß Her betegner nm den hele Vægtmængde, som træffer en Fladeenhed. Nm bef.yder Luftens Vægtfylde, der direkte kan maales, og J2 kan man faa fra Ligning (2). Det var Maxwell, der først opstillede Ligning (3). Af denne Ligning følger, at den indre Gnidning er uafhængig af Trykket, og Maxwell fandt ved sine Forsøg, at dette Resultat af Teorien er rigtigt. I og for sig maa dette kaldes et meget mærkeligt og interessant Resultat, men det kuldkastede dog ikke nogen tidligere gængs Opfattelse, idet man ikke før havde interesseret sig for Luftarternes indre Gnidning og ikke før havde bestemt Gnidningens Afhængighed af Trykket. Hvor man i det hele taget har anvendt den kinetiske Teori paa Luftarternes Varmeledning, Varmefylde og deres kemiske Virkning (Massevirkningsloven), har man fundet, at Teorien er i Stand til i hvert Fald i store Træk at give Resultater, der stemmer med Erfaringen, hvad enten Erfaringen saa har været vundet ved Forsøg udførte før eller efter de teoretiske 2