Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København
Forfatter: Alex Foss
År: 1912
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær) København
Sider: 38
UDK: 338(489) Fos
DOI: 10.48563/dtu-0000153
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Landbruget skal bringe os Ofre, men de skal blot have
Interesse for og støtte, hvad der er dansk.
Man har en Tid villet se vor Fremtid bedst be-
trygget ved Udvikling af dansk Kunstindustri. Der er
paa dette Omraade af nogle faa Mænd taget et ud-
mærket Initiativ, som har baaret fortrinlig Frugt. Og
hvad Udviklingen af den danske Kunstindustri betyder
i kulturel Henseende, er meget betydeligt. Men Tallene
i Tabellerne viser dog tydeligt, at det økonomiske Tyng-
depunkt ikke ligger der og sikkert ogsaa i Fremtiden
maa søges andetsteds. Men selve den danske Kunst-
industris Udvikling afgiver et glimrende Eksempel paa,
hvad der kan opnaas, naar der er Begejstring for Op-
gaven, Tro paa dens Betydning og Evne til at løse den.
Og af saadanne Opgaver ligger der utallige ventende
paa sin Mand.
Men paa alle Omraader af Industrier gælder det:
Slaa ind paa de nye Veje. Det er en daarlig økonomisk
Politik, som begrænser sig til Efterligning og ser Op-
gaven i at tilegne sig en Del af den allerede skabte
Virksomhed i Stedet for at skabe noget nyt. Den Virk-
somhed, der kun er bygget paa Misundelse, naar ikke
at skabe et virkeligt Fremskridt. Dette gælder saaledes
den fra visse Andelskredse udgaaende Bevægelse for at
føre bestaaende industriel Virksomhed over paa Land-
mændenes Hænder. Paa dette Omraade vil danske
Landmænd hverken høste Ære eller Fordel, fordi de
ikke forstaar sig paa alt muligt paa én Gang. Naar
Krybben er tom, bides Hestene. Lad os hellere se i
Fællesskab at fylde Krybben, og dette naar vi bedst
ved at undertrykke Misundelsen og tage de nye Op-
gaver op.
Intetsteds fremtræder Farer af denne Art tydeligere
end paa Maskinindustriens Omraade. Vi har t. Eks.
haft udmærkede Betingelser for at skabe en betydelig