Lidt praktisk Elektricitet
En liden Nytaarsgave

3 den, der fører Strømmen til Forbrugsstedet, Motoren, der, idet den gennem Motoren strømmende Elektricitet afgiver sin Spænding i Form af Arbejde, driver Arbejdsmaskinerne, og endelig en anden Ledning, gennem hvilken Elektriciteten føres tilbage til Dynamoen tor alter at meddeles en Spænding. Ligesom den indpumpede Vandmængde og det Tryk, hvor- under den indpumpes, bestemmer Arbejdsydelsen, saaledes ogsaa her: den indstrømmende Eteklricilelsmængde — Ampere — Gange Spændingen — Volt — bestemmer Arbejdsydelsen — Watt. Og ligesom der finder en Gnidningsmodstand Sted i Vand- pumpen, Børledningen osv., saaledes ogsaa her: ogsaa i Dynamo og Børledning ydes en Modstand — der in tales i Ohtn — der med- fører et Arbejdstab, idet denne Gnidningsmodstand omsættes i Varme, som gaar spildt bort. Som vi senere skal se, spiller denne Mod- sland en ret betydelig Rolle i Elekti icitefspraktikken. Den elektriske Strømvarme. Som ovenfor sagt frenibyder enhver Leder en større eller mindre Modstand mod den elektriske Strøms Gennemgang, en Slags Gnidningsmodstand, der omsættes i Varme. Dette er i flere Ret- ninger et ret ubehageligt Fænomen, idet det foraarsager et betyde- ligt Arbejdstab, der kan naa op til 30 pCt. fra Dampmaskinen til Motoren. Lovene for den dannede Varme er følgende: Den er proportional 1) med Modstanden i Ledningen, 2) „ Tiden, 3) „ Strømstyrkens Kvadrat. Foraarsager Dannelsen at denne Strømvarme saaledes et be- tydeligt Arbejdstab, er det paa den anden Side dette Fænomen, der har givet Anledning til det elektriske Lys. Gaar der nemlig en elektrisk Strøm igennem en Ledning, o" man i denne Ledning indskyder en Ledning' af stor Modstand, vil denne Ledning kunne komme i Glødning og danne et elektrisk Lys, Gløde- eller Buelys. Dynamoen. Som bekendt er det først gennem Opdagelsen af den saakaldte Dynamo, at den elektriske Strøm har faaet praktisk Betydning. Hvorpaa er denne nu baseret? Vi ved alle, at saavel magnetiske som elektriske Kræfter kan udføre el mekanisk Arbejde; en Magnet drager Jernet til sig lige- som en gneden elektrisk Glasstang smaa lette Genstande som Haar, Papir osv., og det er i en vis Forstand paa Grundlag af disse Kræfter, at Dynamoen er baseret. Man havde i mange Aar kendt denne Ejendommelighed ved Magneter, gnedet Rav, Lak, Glas osv., man havde kendt Elektricer-