Overslagsbog For Bygmestre, Bygningshaandværkere Og Bygherrer
beregnet For Provindserne

165 Nogle Formler fra den tekniske Mekanik, meddeelte af Kaptain i Jngeniorkorpset Nokkentved. Hensigten med de i det Efterfølgende givne Oplys- ninger er at gjore det muligt uden særlige tekniske Kund- skaber at udfore en summarisk Beregning af de simpleste, almindelig forekommende Konstruktioner. 1. Strækning. Sikkerhedsbelastningen er for Smedejern 8—12,000 & og for Træ 1000—1200 ^. pr. Q“ af Gjennemsnittet. Ex. 1. Hvormeget kunne et Par Hængejern bære ined Sikkerhed, naar deres Tværsnit er 3/8" X 21A" og Befæstelsen skeer med *//' Bolte (see Pag. 96)? Svar. Arealet er 2 X ’/s" X (2^^^") = H □"• Sikker- hedsbelastningen er for svensk Jern 12,000 ^f. Den tilladelige Belastning er altsaa 15,750 L Ex. 2. Hvilket Areal skal Hængesoilen have i sit mindste Tværsnit? Svar. ^ä° — 15,7 50 2. Lammenirglining. Der maa skjelnes mellem 2 Tilfælde. Enten er der alene Tale om Knusning, fordi Forholdet mellem Længden og den mindste Dimension i Tværsnittet ikke overstiger 10, eller der er tillige Tale om Knækning, fordi dette Forhold er større og derved foraarsager, at Stolpen kan folge fin Drist til at nndvige Trykket ved at boie sig. Sikkerhedsbelastningen T for Knusning er for Smede- jern 10,000 «, Stobejern 15,000 A., Træ 900 M, Gra- nit 800 M, Beton (1 + 3 + 6) 150 «, Muursteen 80—150 //., Cementinortel 100—200 M og for Kalk- mörtel 40—50 M Ex. Det ovre Areal af en Stolpesteen af Beton, der skal bære 18,000 à? Svar. ’^° = 120 (Nedre Areal beregnes ester Sikkerhedsbelastningen for Undergrunden.) Sikkerhedsbelastningen for Knækning varierer deels efter Forholdet mellem Stolpens Længde L og dens mindste Tværsnit d og deels efter dens Anbringelses- maade. Naar den slutter fast til den over- og under- 8. Uldall: Ovkrslaaébog.Ii