Fajancefabrikken Aluminia Københavns Fajancefabrik 1863-1913

17 — AKTIESELSKABETS FØRSTE TID NU da Aktieselskabet var dannet, den 4. April 1872, større Virkemidler var til Raadighed, og Fabrikationen skulde udvides, blev der taget fat med Kraft. Det gamle engelske Princip: at lade den første Brænding, Raagodsbranden, fore- gaa i kubelignende Ovne, blev forladt, og der blev i Stedet derfor bygget en kontinuerlig Ovn med 16 Kamre efter Metidheim’s System, ved hvilket der fyres med Gas, som udvikles i en særlig Generator. Det var et meget dristigt Skridt fra Schous Side. Det vides ikke, om der den Gang eksisterede andre lignende Ovne i Fajancefabrikationen. I hvert Fald har det været en af de første Ovne af den Slags, og Systemet har gan- ske sikkert ikke været saa kendt eller prøvet, at man med Sikkerhed kunde gaa ud fra, at det vilde virke godt. Den ingeniøse Forbrændingsmaade har dog virket fristende og tiltalende for en Natur som Schous, og Ovnen blev bygget. Endvidere blev der anskaffet nye Dampmaskiner, og Slemmeriet samt Maskinhuset blev flyttet længere tilbage over mod Frederiksberg Have, for at være ved Siden af Beholdningen af Raamaterialer. Dette medførte imidlertid den Ulempe, at den færdige Masse maatte køres fra Slemmeriet hen til Drejerstuerne, en Ordning, som endnu* vedvarer, men som imidlertid snart kan skrinlægges. „Gumpekærren“, som den Vogn, hvor- paa Massen transporteres, kaldes, har i alle de Aar været mere kendt end egentlig elsket i Driften. Selve Anlæget af den Mendheim’ske Raagodsovn, der besad den uhyre Fordel, at den ikke afgav Røg, saaledes som de gamle Raagodsovne, hvilket jo var en ulidelig Plage, blev vel udført — men Ovnen fungerede højst utilfredsstillende. Ved denne Lejlighed viste Schou sammen med sin 2