Fajancefabrikken Aluminia Københavns Fajancefabrik 1863-1913

— 27 — Det begyndte i det hele taget at gaa. Og her maa man ikke glemme at nævne Fabrikens Inspektør, Hr. C. A. Jensen, der loyalt og utrætteligt arbejdede med ved alle de nye Forsøg, der gjordes fornødne. I 1903 knyttedes endvidere Kunstneren Harald Slott Møller til Fajancefabriken. Fra hans Haand fik Fabriken en Række Tegninger af Alodeller og Dekorationer, som uomtvisteligt satte sit Præg i Fabrikens Produktion. Der blev sagt — maaske med nogen Ret — at Slott Møller’s Kunst var noget præget af Im- pulser fra Fajancens Glansperiode i andre Lande. I hvor høj Grad dette var Tilfældet, maa andre om at bedømme; men vist er det, at han bragte Liv ind i den kunstneriske Fajancefabrikation. Slott-Møller var i 4 Aar knyttet til Fabriken, og den er ham me- gen Tak skyldig for hans Indsats i dens Arbejde. Dog bør det her siges, at den virkelig betyd- ningsfulde Udvikling af Fabrikens kunstneriske Fajance, som en typisk dansk Nyskabelse, skyldes Joachim ved hans intensive skabende og organisatoriske Arbejde i Fabrikens Tjeneste. Thi dette, at han forstod paa det Grundlag, der forelaa, nemlig den Teknik og Arbejdsmetode, der var stedfæstet i Fajancefabriken, at skabe noget typisk og godt, var netop det, hvorpaa det kom an. Naar man sammenligner de gamle Fajancer fra Middel- alderen med de nye danske — og det tør maaske siges, at ingen moderne Fajancefabrik har gjort saa stor Indsats