Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 216 — Kniplingen i sin ældste, haandsyede Form, og den kan gjenkjendes i Broderier fra Slutningen af det 15de Aar- hundrede, som i hin Tid var saa overordentlig i Mode blandt de højere Klasser over hele Evropa. Paa Fransk hedder den point compté, paa Engelsk draw-work, naar det aabne Mønster dannedes ved at Liærredstraade uddroges i regelmæssig Afvexling og de tilovers- blevne omsyedes med Traad, saaledes at et aabent tavlet Maskeværk dannedes, hvilket atter paafyldes Figurer i tæt Mønster. Dette er Syningens ældste Form. I Dragør- afdelingen Nr. 1787 kan paa den fremlagte Sypude sees, hvorledes denne Slags Broderi saa ud paa de forskjellige Stadier, Point coupé, cut-work (paa Amager: Udskaaren) bestod i, at det aabne Mønster udklippedes af Lærredet, kantedes med Knaphulssting og Aabningen fyldtes atter med et Traadmønster a jour, syet Sting i Sting. I Forening med dette brugtes Fladsyningen (paa Amager: Platværk). Væverenderne flettedes i sindrige regulære Mønstre, det saakaldte Træd (paa italiensk: Macramé), hvilket var i Brug baade paa Sjælland, Lolland-Falster og paa Fyen. En særegen Plads i det danske Lærredsbroderi ind- tager Amagersyningen ved sin overordentlige Finhed. Nederst paa Kaminen 1806 paa Trappenedgangen er anbragt Prøver af denne mærkelige Taalmodigheds- kunst, af hvilken navnlig to smaa Pudevaar i Platværk og et Sengetæppe i aaben Syning, tilhørende Lods T. Schmidt, Dragør, maa nævnes som noget af det For- trinligste i sin Art. 1795. Eiby, Kjøge. Gaardejer H. Nielsen. Kildebrønde, Taastrup. Ved Skolelærer Abraliamsen. Thorslunde, Taastrup. Ved Skolelærer Gehe. Vindinge, Roeskilde. Peder Ibsens Enke.