Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 215 — Trappegangen (Nedgangen). Væggene ere dragne med Prøver paa sjællandsk Lærredsbroderi, dels fra Hedebognen mellem Roeskilde, Kjøge og Kjøbenhavn, dels fra Nord- og Sydsjælland Den egentlige Hedebosyning var hvid, men udenfor Hedens Grænser forekom jævnsides med den hvide Syning et broget Broderi udført i Krydssting med farvet Garn, beggeMaader ofte anvendte paa et og samme Stykke. Hvor gammel Hedebosyningen er vides ikke. De ældste Styk- ker, som nu forefindes, ere fra Slutningen af forrige Aar- hundrede, men forekomme kun sparsomt, fordi de i hin Tid bleve slidte op ved det daglige Brug. Fra Aarene 1820—60 findes derimod uhyre Masser paa Grund af, at den ældgamle Skik at drage Huset med udsyede Duge mere og mere gik af Brug og de existerende Behold- ninger henlagdes i Grjemme. Denne Syning, som i fuldeste Betydning kan kaldes Husflidskunst, fordi den udførtes i den Fritid, som faldt af fra Arbejdet i Huset og i Marken og uden Hensyn til Pengefortjeneste, er en Hæder for de Egne, som have frembragt den, baade ved sin fantasi- rige Afvexling i Mønstrene og ved den indenfor Husets Vægge erhvervede Kunstfærdighed i Behandlingen af det simple Materiale. Den har aldrig været gjort til Industri i det store, saaledes som Tilfældet har været med Kniplekunsten, og har derfor ikke været Modens Paavirkning underkastet, men skjønt den beskjæftigede Tusinder af Hænder, har denne ihærdige Flid kun havt det Formal at smykke Huset. Det maa erindres, at det var den samme kvindelige Haand, som saaede Hørren, ruskede, brød og skjættede den, spandt og væ- vede Traaden og tilsidst bedækkede Lærredet med Bro- derier, som ofte vare Aars møjsommelige Arbejde. Blev broget Syning anvendt paa Lærred eller Vadmel, var det atter i Hjemmet, at man farvede Garnet. Om Synin- gens Oprindelse formodes, at den er en Efterligning af