Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 234 — har forstaaet at vække for sine Formaal hidrører fra, at det virker for Husfliden i sin rene Form og ikke maskerer merkantile eller industrielle Hensigter, hvorved den forvanskes til fabrikmæssig Masseproduktion, til Haandværk eller slet og ret til en Forlængelse af det daglige Slid. Selskabet søger tvertimod ved at holde Almuen den nationale Stil og Skjønhedens Krav for Øje at vække dens Sans for en oplivende og opdra- gende Tidsfordriv og skjænke den Evne til give i og for sig simple og grove Ting et ædelt Præg. Dette Formaal har hidtil været upaaagtet i Danmark, og det er kun for at vække Sansen derfor, at Selskabet har deltaget i nærværende Udstilling, paa hvilken dets Ar- bejder ifølge deres moderne Oprindelse ikke høre hjemme. Det samme er Tilfældet med enkelte af Kristiania In- dustrimuseums (Nr. 1828) og med O. Olsen Moenes (Nr. 1832) smukke Arbejder i Metal og Træ, der ligeledes ere bievne til efter 1848. De vævede Arbejder ere Efterligninger af gammel- skaanske Mønstre til Hynder og Dragduge, saaledes som de tildels endnu væves af Almuen, og som de i deres ori- ginale Form findes udstillede i Godsejer Wallis og Ad- junkt Schweders Samlinger (Nr. 1847, Nr. 1861, 62, 63, 65). At de her for at passe ind under det moderne Livs Krav ere bragte i en tidssvarende Form er rimeligt og nød- vendigt. Lærredsbroderierne ere udførte enten i trukne Sting eller Krydssting paa Haandklæder, Duge og Servietter og bør jevnføres med den brogede Syning fra Nord- sjælland, der ligeledes er forsynet med Trædfletning: findes paa Nedgangstrappen under Nr. 1814—1819. Kniplingerne ere forfærdigede af skaanske Bonde Kvinder. 1914. Dele af en norsk Kvindedragt. Højskole- forstander E. Trier.