Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

100 parcellen Edelsminde har Jorder af samme Bonitet som Gisselfeldt. Rotationen er saaledes: 1) gjodet Heelbrak, 2) Vinter- raps, 3) engelsk Hvede, 4) toradet Byg, 5) Havre udlagt med Klover, 6) Klover til Hoe, 7, 8, 9 og 10) Græs. parcellen Hesede, hvis Jorder ere mere sandede, bruger folgende Drivtsplan: 1) gjodet Heelbrak, 2) Rug, 3) sexradet Byg og Vikkehavre, 4) Havre udlagt med Klover, Thimotiegræs og Rai- grces, 5) Hoeslet, 6, 7 og 8) Græsning. parcellen Sophienhsi, hvis Jorder for det meste endnu ere raae og hidtil uopdyrkede, har endnu ingen planmæssig Inddeling. Kun omtrent en Sjettedeel opdrives aarlig, gjodes og besaaes med Vikkehavre udlagt med Klover og Raigrces. Paa disse Parceller holdes Schcrferie, der bestaaer ialt af 1533 Faar, Vædre og Beder af sjællandsk Race, der dog agtes aflagt og i dens Sted en slesvigsk Faarerace indfort. Til Huusholdningen holdes 24 Koer. Iblandt disse Nogle as Schveitzer-Racen, med hvis Melk man, med Hensyn til Qvantiteten, ikke er tilfreds og for- mener, at denne Race er mere skikket til Fedeqvæg end til Malkekoer. Svingploven benyttes bestandig, og paa Tærskemaskinen tærskes al Vaarsceden, men ikke Vintersæden, fordi derved Langhalmen tabes. Ved Hesede er Teglværk og Kalkbrænderis, hvorfra sælges Muursteen. Gisselfeldt Kloster har 22 Soer og Damme i Drivt, og som Folge heraf betydeligt Fiskene. Dog sælges i Almindelighed kun Karper og Karudser. Samtlige Gaarde drives uden Hoverie, naar undtages, at af Gisselfeldt og Hesede Godsers Vender skal Enhver udkjore Gjodning til 2\ Skpr. Land paa Gisselfeldts Jorder, og paa Hesedes Jorder 4 Skpr. Land. Gjodningen besørges tillige strøet. Endvidere stal Hesede Godses Bonder, naar forlanges, aarlig for Betaling forrette hver 1 Spanddag og 3 Gangdage. I Hofmanns Samlinger af offentlige og private Stiftelser m. m. anføres folgende Besiddere af Gisselfeldt i ældre Tider: Henrik Give, der solgte Gaarden 1532 til Johan Oxe, der kun i kort Tid kan have eiet den, da Peder Oxe nævttes som den Besidder, der 1510 lod Gaarden flytte og opbygge paa det Sted den nu ftaaer. Over-