Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

110 udlagt med Klover, 5) Klovec til Hoc, 6) Klover til Græsning, 7) Rug i gjodet Halvbrak i den ene Halvdeel og i den anden Halv- deel Kartofler og Vikkehavre til Staldfodring, 8) Byg, 9) Havre udlagt med Klover, 10) Klover til Hoe, 11 og 12) Klover til Græsning. Svingploven bruges til Brakmarken og Bygsoeden, meu til dyb Lægning om Efteraacet den-almindelige forbedrede dauske Plov til 3 Heste. O.vcegbescetningens Antal er 150 Koer og 4 Tyre af jydff og svensk Ntace. Af Faar holdes kun 20, som er en Blanding af spanske og frisiske Racer. Svinene ere af engelsk Race. Stude fedes ikke til Salg, ei heller holdes Stutteriehingst. Schveitzerie er indfort. Ved Gaarden er en Torvemose paa 10 Tdr. Land, der kun benyttes til Gaardens egen Forbrug. En Skov kaldet Hamleore, men som ikke ligger i Vetterslov Sogn, horer til Sorup. Dens Areal er 600 Tdr. Land, velbevoxet og med betydelig Urlderskov. Træerne ere Bog og Eeg. Dog er tillige 20 Tdr. Land beplantet med Naaletræer. Ligeledes beplantes alle aabne Pladser aarlig med Bog og Eeg. I denne Skov er fremdeles en Torvemose af 30 Tdr. Lands Størrelse, af udmærket Bonitet. Denne Torvemose behandles efter den Westphalske Methode, og Torven sælges til Egnens Beboere. I celdre^Tider har der ved Gaarden været en betydelig Mængde Fiskedamme, hvoraf flere nu ere tilgroede. Dog haves endnu i nogle gode Damme Karudser og med Tiden kan her blive godt Karpe- fiskerie. Ligeledes erholdes Gjeder, Brasen og andre Ferskvandsfisks af den gjennem Gaardens Marker lobende Vetterslovaae. Sorup drives uden Hoveris, men har betydelig Hjelp af 82 Huusmoend, der forrette Ugedage, hoste Lodder og gjore Ladedage. Efter Hofmans Samlinger har Sorup i ældre Tider havt folgende Eiere: 1) Peder Basse, Embedsmand paa Roeskildegaard, der oprettede 1602 af en Bondebye kaldet Sorup et Herresæde, som efter den nedlagte Bye erholdt Navnet Sorupgaard. Som Refusion