Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
147 meget sandede, men derimod i den sydlige Deel mangler det ikke paa lerede og muldrige Jorder. Bestemt Drivtsplan folges kun af enkelte Bonder, men Heel- brak er dog temmelig almindelig. Nogle bruge Svingploven, men de Fleste Hjulplove til 2 Heste. Udsæd og Fold i jævngode Aar er opgivet at være folgende: Udsæd: Hvede 7 Tdr., Fold 4; Rug 240 Tdr., Fold 5; Byg 231 Tdr., Fold 4; Havre 216 Tdr., Fold 1; Boghvede 9 Tdr., Fold 52; Bælgsæd 72 Tdr., Fold 3; Kartofler 240 Tdr., Fold Ü; Kloverfroe saaet 50 Lpd.; Vinterraps i 7 Tdr. Land, hostet 29 Tdr. Froe; Hor i 11 Tdr. Land, avlet 22 Tdr. Froe og uheglet Hor 140 Lpd; Kommen avlet 4 Tdr.; Humle avlet 15 Lpd. Rreaturhold i Februar 1838. Hestenes Antal 162; heraf Plage og Fol 16. Antallets Forhold til Td. Land 1: 18. kvægets Antal 445, heraf 3 Tyre og Stude og 121 Unghoveder. Antallets Forhold til Td. Land 1: 6. Faarenes Antal 422 med Faar, Lam, Vædre og Veder; heraf 30 af forædlet Race. Antallets Forhold til Td. Land 1: 7. Svinenes Antal 118 med store Sviin og Grise. Antallets For- hold til Td. Land 1: 19. 82 Bistader, og 29 Stader optaget i 1837. Ordentlig Sommerstaldfodring er ikke indfort. Kun nogle Heste og Unghoveder fodres med Grøntfoder, iildtil Hohosten er ciibt. Brændsel kan faaes fra Soroe Academies Skove/ og Bygnmgs- tommer fra Bromme Plantage. Sædevacernes Afsætnmg er for- buttden med Vanskelighed, da de nærmeste Kjobstceder drive ingen Kornhandel. En Deel af Soroe Soe lober under en Broe paa Kongevejen ind i Pedersborg Sogn lige til Byen Pedersborg, hvor den ved atter at gaae uttder en Broe forener sig med- Thulesoe, der for storste Deel ligger i Pedersborg Sogn. Hvor Pedersborg Kirke nu ligger, skal i ældre Tider have staaet et Slot, beboet af en Peder Toslesen, efter hvem Byen formenes at have saaet sit Navn. Rudera af Dolde findes endnu rundt omkring Kirken. 10*