Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____ _____________________ _____
160
Folkemængde 758. Antallets Forhold til Td. Land 1 :5.
Taxationen til Bankheftelsen i Solv for Jorderne 119,897 Rbd.,
for Tienderne 47,102 Rbd., for Bygningerne 6800 Nbd. Brand-
assurancesummen 116,950 Iibd. Solv.
Det ovenanførte sammenlagte Hartkorn, hvoraf 420 Tdr. 4
Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. ere tiendepligtige, er fordeelt saaledes:
Præstegaarden.................................. 11 Tdr. 3 Skpr. - Fdkr. - Alb.
Complet Hovedgaard udenfor Sognet 25 — 3 — 1 — 2 —
Selveiergods.......................126 — 7 — - — - —
Hoveriefrit Fæstegods.............214 — - — - — - —
Hoveriegjorende Fæstegods . . . . . 21 — 2 — - — - —
431 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb.
I Sognet ligge, foruden Præstegaarden og Skolen, 18 Selv-
eiergaarde, 3 Selveierboelssteder, 1 Selveierhuus med Jordlod og
1 uden Jordlod, 37 Feestegaarde, 8 Foesteboelssteder, 40 Foestehuse
med Jordlod og 14 Fæstehuse uden Jordlod.
Da Sognet mod Vesten ligger temmelig nær ved Stranden
og som en Folge heraf kan gjennemsareZ af de vestlige Vinde, der
bringe megen Taage med sig, saa er Klimatet temmelig fugtigt og
koldt.
Jorderne have i Almindelighed en jævn Flade og indeholde
saavel i Underlaget som Jordsmonnet en for Vegetationen heldig
Blanding af Leer, Kalk og ftorkornet Sand. Overalt prcedominerer
Mulden, men allermeest i Ormitzlev Byemcends Jorder, der ogsaa
hore til de bedste Jorder i hele Amtet. En bestemt Drivtsplan have
kun enkelte Bonder. Mange folge endnu den gamle Skik, at gjode
Gronjord til Byg og forst derefter at tage Vintersæd. Dog aftager
dette Antal erarlig, og gjodet Heel- eller Halvbrak indføres efterhaandcn,
da man har seet Nytten heraf paa min Lod og de Mands Lodder,
der allerede i nogle Aar have fulgt mit Exempel.
Af de forbedrede Agerredskaber bruge nu næsten alle Vender
den nordamericanske Svingplov. Foruden Svingploven, som jeg
siden 1807 har uafbrudt brugt til min Avling paa de forskjellige
Steder jeg har været Præst, benytter jeg tillige Exstirpatoren, Heste-
hakken og Kartoffelploven, og til Sædens Nensinng en særdeles god
Rensemaskine.