Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
_____ _____________________ _____ 160 Folkemængde 758. Antallets Forhold til Td. Land 1 :5. Taxationen til Bankheftelsen i Solv for Jorderne 119,897 Rbd., for Tienderne 47,102 Rbd., for Bygningerne 6800 Nbd. Brand- assurancesummen 116,950 Iibd. Solv. Det ovenanførte sammenlagte Hartkorn, hvoraf 420 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. ere tiendepligtige, er fordeelt saaledes: Præstegaarden.................................. 11 Tdr. 3 Skpr. - Fdkr. - Alb. Complet Hovedgaard udenfor Sognet 25 — 3 — 1 — 2 — Selveiergods.......................126 — 7 — - — - — Hoveriefrit Fæstegods.............214 — - — - — - — Hoveriegjorende Fæstegods . . . . . 21 — 2 — - — - — 431 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. I Sognet ligge, foruden Præstegaarden og Skolen, 18 Selv- eiergaarde, 3 Selveierboelssteder, 1 Selveierhuus med Jordlod og 1 uden Jordlod, 37 Feestegaarde, 8 Foesteboelssteder, 40 Foestehuse med Jordlod og 14 Fæstehuse uden Jordlod. Da Sognet mod Vesten ligger temmelig nær ved Stranden og som en Folge heraf kan gjennemsareZ af de vestlige Vinde, der bringe megen Taage med sig, saa er Klimatet temmelig fugtigt og koldt. Jorderne have i Almindelighed en jævn Flade og indeholde saavel i Underlaget som Jordsmonnet en for Vegetationen heldig Blanding af Leer, Kalk og ftorkornet Sand. Overalt prcedominerer Mulden, men allermeest i Ormitzlev Byemcends Jorder, der ogsaa hore til de bedste Jorder i hele Amtet. En bestemt Drivtsplan have kun enkelte Bonder. Mange folge endnu den gamle Skik, at gjode Gronjord til Byg og forst derefter at tage Vintersæd. Dog aftager dette Antal erarlig, og gjodet Heel- eller Halvbrak indføres efterhaandcn, da man har seet Nytten heraf paa min Lod og de Mands Lodder, der allerede i nogle Aar have fulgt mit Exempel. Af de forbedrede Agerredskaber bruge nu næsten alle Vender den nordamericanske Svingplov. Foruden Svingploven, som jeg siden 1807 har uafbrudt brugt til min Avling paa de forskjellige Steder jeg har været Præst, benytter jeg tillige Exstirpatoren, Heste- hakken og Kartoffelploven, og til Sædens Nensinng en særdeles god Rensemaskine.