Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
164 Areal 1552 Tdr. Land geometrisk Maal. Hoieste Taxt 16, laveste 15. Hartkornets Forhold til Td. Land 1: 6. Folkemængden 486. Antallets Forhold til Td. Land 1:3. Taxationen til Bankheftelsen i Solv for Jorderne 81,410 Rbd., for Tienderne 26,125 Rbd. Brandassurancesummen for Bygningerne 72,380 Rbd. Solv. Det ovenanførte Hartkorn, hvoraf 233 Tdr. 2 Skpr. 1 Alb. ere tiendepligtige, er forbedt saaledes: Ucomplet Hovedgaard udenfor Sognet 10 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb. Prcestegaarden....................... 11 — 5 — 3 | Selveiergods......................ISO — 1 — 3 # Hoveriegjorende Fcrstegods . . . . l l — 7 — - - 211 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. l\ Alb. I Sognet ligge, foruden Prcestegaarden og Skolen, 26 Selv- eiergaarde, 7 Selveierboelsstedcr, 5 Selveierhuse med Jordlod, 2 Fceste- gaarde, 1 Fæfteboelssted, 46 Fæstehuse med Jordlod og 7 Fcestehuse uden Jordlod. Sognet har en hoi Beliggenhed, der ogsaa er klart deraf, at efter Olsens physisk-geographiske Kort er Toppen af en Bakke nær ved Bjergbys, der kaldes Hoshoi, det hoieste Punkt i Slagelse Herred, nemlig 300 Fod over Havets Vandflade. Da nu selve Bakken ikke reiser sig hoit over Iordfladen, saa maa Sognet være hoitliggende. Fra denne Bakke har ogsaa Professor Schumacher for flere Aar siden foretaget astronomiske Observationer. Som en Folge af denne hoie Beliggenhed kan Sognet overfares af de sydlige, vestlige og nordlige Vinde, da det kun mod Dsten har noget Lcee af det forrige Antvorskovs mange Skove, og Klimatet maa derfor antages at være temmelig koldt. I Jordernes Bestanddele har i Almindelighed Leret Overvagten, hvorhos Jordsmonnet er godt forsynet med Muld. Kun enkelte Bonder have en bestemt Drivtsplan. Dog begynde adskillige Bonder at lægge sig efter en bedre Rotation end hidtil. Af de bedre konstruerede Agerredstaber benyttes Svingploven, men ei heller Andre.