Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Areal 1552 Tdr. Land geometrisk Maal. Hoieste Taxt 16,
laveste 15. Hartkornets Forhold til Td. Land 1: 6.
Folkemængden 486. Antallets Forhold til Td. Land 1:3.
Taxationen til Bankheftelsen i Solv for Jorderne 81,410 Rbd.,
for Tienderne 26,125 Rbd. Brandassurancesummen for Bygningerne
72,380 Rbd. Solv.
Det ovenanførte Hartkorn, hvoraf 233 Tdr. 2 Skpr. 1 Alb.
ere tiendepligtige, er forbedt saaledes:
Ucomplet Hovedgaard udenfor Sognet 10 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb.
Prcestegaarden....................... 11 — 5 — 3 |
Selveiergods......................ISO — 1 — 3 #
Hoveriegjorende Fcrstegods . . . . l l — 7 — - -
211 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. l\ Alb.
I Sognet ligge, foruden Prcestegaarden og Skolen, 26 Selv-
eiergaarde, 7 Selveierboelsstedcr, 5 Selveierhuse med Jordlod, 2 Fceste-
gaarde, 1 Fæfteboelssted, 46 Fæstehuse med Jordlod og 7 Fcestehuse
uden Jordlod.
Sognet har en hoi Beliggenhed, der ogsaa er klart deraf, at
efter Olsens physisk-geographiske Kort er Toppen af en Bakke nær
ved Bjergbys, der kaldes Hoshoi, det hoieste Punkt i Slagelse Herred,
nemlig 300 Fod over Havets Vandflade. Da nu selve Bakken ikke
reiser sig hoit over Iordfladen, saa maa Sognet være hoitliggende.
Fra denne Bakke har ogsaa Professor Schumacher for flere Aar
siden foretaget astronomiske Observationer. Som en Folge af denne
hoie Beliggenhed kan Sognet overfares af de sydlige, vestlige og
nordlige Vinde, da det kun mod Dsten har noget Lcee af det forrige
Antvorskovs mange Skove, og Klimatet maa derfor antages at være
temmelig koldt.
I Jordernes Bestanddele har i Almindelighed Leret Overvagten,
hvorhos Jordsmonnet er godt forsynet med Muld.
Kun enkelte Bonder have en bestemt Drivtsplan. Dog begynde
adskillige Bonder at lægge sig efter en bedre Rotation end hidtil.
Af de bedre konstruerede Agerredstaber benyttes Svingploven,
men ei heller Andre.