Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
185 Areal 1932 Ldr. Land geometrisk Maal. Hoieste Tarr 15, laveste 14. Hartkornets Forhold til Ld. Land 1:7. Folkemængden 451. Antallets Forhold til Td. Land 1.-4. Taxationen tit Bankheftelsen for Jorderne 103,010 Rbd., for Tienderne 27,722 Rbd., for Bygningerne 1950 Rbd. Brand- assurancesummen for Bygningerne 59,210 Rbd. Solv. Det sammenlagte Hartkorn, hvoraf 217 Tdr. '4 Skpr. V5 Alb. ere riendepligtige, er fordeelt saaledes: Præstegaarden................... 12 Tdr. 3 Skpr. - Fdkr. - Alb. Selveiergods..................... 2 — 6 — - — - —- Arvefæstegods................... 65 — - — - — , — Hoveriefrit Feestegods .... 101 — 6 — - — 1* — Hoveriegjorende Feestegods . . 78 — - — - — - — 259 Tdr. 7 Skpr. - Fdkr. Alb. I Sognet ligge, foruden Præstegaarden og Skolen, 10 Arve- fæstegaarde, 18 Fæstegaarde og 21 Fæstehuse med Jordlod. Sognets Beliggenhed er lav. Jorderne frembyde en jævn, men ft tb Overflade. Mange Brakgrofter ere derfor fornødne, men denne Gravning er temmelig forsomt. Jordernes Grundbestanddele: Leer, Kalk og Sand staae i et temmelig heldigt Forhold til hinanden. Leret har Overvægten i. Underlaget. Jordsmonnet muldri'gt. Da Sognet ligger lavere end Nabosognene, saa er Klimatet temmelig luunt, men tillige fugtigt. En Aae, kaldet Tudeaae, omgiver saavel dette Sogn som Annexet næsten pan alle Sider. Kilder findes ikke. I Almindelighed er Bondens Drivtsplan: Byg i gjodet Jord, Rug, SErter og Kartofler, Byg, Havre udlagt med Klover og andre Græsarter, 4 Aar Hvile. Nogle Vender begynde dog at indføre Heelbrak. Præsten bruger Nexeldrivt. Af nyere Agerredskaber bruge blot enkelte Bonder Svingploven. For reen Saaesæd sorges, saavidt muligt. Derimod kan Hegnets Vedligeholdelse ikke roses. Ligesom ogsaa Bonden opgiver Mvret. Kun Præsten holder over Markfted. Udsæd og Fold i jævngode Aar er opgivet at være følgende: Udsæd: Hvede 5 Tdr., Fold 6; Rug 177 Tdr., Fold 5; Byg 326 Tdr., Fold 6; Havre 162 Tdr., Fold 5; Bælgsæd 110 Tdr., Fold 4; Kartofler 667 Tdr., Fold 7; Kloverfroe saaet