Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

5 1. Hvorledes ere Jorderne beskafne? fa av el Jordsmon som Underlag? jevne eller bakkede? lide Jorderne af skadeligt Vand? kunde Vandingsenge arrlcegges? 9l^aar man tager i Overvejelse, at der neppe i hele Amtet gives nogen Jordlod, hvori Underlagets og Jordsmonnets Grundbestanddele staae i et saa ufordeelagtigt Forhold til hinanden, at den ei ved Gjodningskraft skulde kunne frembringe en temmelig god Afgrøde og at, hvor uheldig Grundbestanddelenes gjensidige Forhold end ellers paa en saadan hoist sjelden Jordlod kan være, der dog stedse paæ enkelte Steder i Jordlodden, om end forst noget i Dybden, findes den Bestanddeel, hvorpaa Lodden i Almindelighed har Mangel, og altsaa ved at opgraves og fores paa Ageren i det mindste kan for- bedre Jordsmonnet, og knyttes endnu til den her fremsatte Reflexion den Overbevisning, at i intet Sogn har Agerlandet en saa siid Beliggenhed, at jo skadeligt Vand ved tilbørlig Gravning kan afledes, og nt ingen Bakke af betydeligt Areal gjor en saa stor Vinkel med Grundfladen, at den ei kan dyrkes, saa fremtræder efter min An- skuelse det Resultat, at Soroe Amts Jorder, under for Resten nogen- ledes gunstige Conjuncturer, næsten overalt rigeligen kunne lønne Agerdyrkerens Fliid, naar han med den forener Indsigt og nogen pecuniair Kraft. Det Rigtige i dettne Anskuelse vil med Klarhed udhæve sig, naar vi med stadigt Hensyn til Besvarelsen af det op- givne Sporgsmaal betragte ethvert Herred og dets Sogne. Vi ville begynde med Ringsted Herred, der udgjor Amtets nordøstlige Deel, og er i det Hele taget tillige den-meest hoiliggende og meest bakkede Deel af Amtet. See vi nu hen til Jordernes Grundbestanddele, saa har Kalkmergel i Underlaget, hvoraf dog ogsaa Jordsmonnet har sin mindre Andeel, is«r Overvægt i Ringsted, Beenlose og Allindemagle Sogne. Det samme gjelder om Vetterslov og Siger- sted Sogne og en Deel af Haraldsted, Bigersted og Ovoerkebyc