Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
8 En Classification af dette Herreds Jorder vil henvise til disse tvende Categorier: „sandet Leermergel og leret Sandmergel", begge Slags godt forsynet i Jordsmonnet med Muldjord. Mod Vest lænker Alsted Herred sig til Slagelse Herred. I Slagelse Herred ganer der en paafaldende Eenhed gjennem alle Sognes Jorder i Sammensætningen af Underlagets Grundbestanddele. Leer- mergel spiller Hovedrollen overalt, om den end paa de forskjellige Steder ligger mere eller mindre dybt og modificeres mere eller mindre af Sandet eller Kalken. Undtagelserne ere meget faa. At denne Eenhed ikke finder Sted i Jordsmonnet er saare naturligt, da dets Beskaffenhed er saa meget afhængig nf Culturen, Gjodningens Qvantitet og Qvalitet, selv efterat dens chemiske Virknittg er ettdt og den mechaniske begynder. Efter saaledes at have angivet Under- lagets for det meste almcengjeldende Soerkjendc, bliver det især de for- skjellige Sognes Jordsmon, hvortil Opmærksomheden bor henvendes. Slagelse Kjobstads Jorder, der for største Deel ere hoiliggende, have Leret nær ved Overfladen. Jordsmonnet er derfor leret, og da de fleste avlsbrugende Borgere, og især de der have Brænderier, ikke mangle seed og kraftig Gjodning til deres Jorder, er det tillige muldrigt. Ogsaa Slagelse Landsogus Jorder have leret Jordsmon, der ei heller savne Muldjord. Det Samme gjelder om Heininge Sogns Jorder. Lecrmergel i Underlaget gjor sig ligeledes overalt gjeldcnde i Vemmelov og Hemmeshoi Sogne, endskjondt den erholder Modification af Sandet i Forlov, Stude og Erdrup Byers Jorder. En større For- skjel fremtræder med Hensyn til Jordsmonnet, thi det er her, som ncrsten overalt, mere muldrigt paa Bylodderne end paa Udflytternes Lodder, en Folge af, at forend Udskiftningen bleve kun de Jorder, der laae nærmest Byerne, gjodede; de længere bortliggende Jorder er- holdt ingen Gjodning, men bleve derimod udmarvede ved bestandig at besaaes med Havre. Denne stedmoderlige Behandling, fremkaldt i Bondens Slavetid, da han var lens paa Kundskab i Agerbruget, Penge og Heftekraft, udhcever sig især i Byen Ormitzlov. Denne Bye, hvis Byelodder, begunstigede med en heldig Iordblandmg i Underlaget og forsynede med et saa muldrigt Jordsmon, at de hore til Amtets fortrinligste Jorder, har Udflytterlodder- der vel dele Under- lagets Fordele med Bylodderne, men have for det meste en stor