Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
En Classification af dette Herreds Jorder vil henvise til disse
tvende Categorier: „sandet Leermergel og leret Sandmergel", begge
Slags godt forsynet i Jordsmonnet med Muldjord.
Mod Vest lænker Alsted Herred sig til Slagelse Herred. I
Slagelse Herred ganer der en paafaldende Eenhed gjennem alle Sognes
Jorder i Sammensætningen af Underlagets Grundbestanddele. Leer-
mergel spiller Hovedrollen overalt, om den end paa de forskjellige
Steder ligger mere eller mindre dybt og modificeres mere eller mindre
af Sandet eller Kalken. Undtagelserne ere meget faa. At denne
Eenhed ikke finder Sted i Jordsmonnet er saare naturligt, da dets
Beskaffenhed er saa meget afhængig nf Culturen, Gjodningens
Qvantitet og Qvalitet, selv efterat dens chemiske Virknittg er ettdt
og den mechaniske begynder. Efter saaledes at have angivet Under-
lagets for det meste almcengjeldende Soerkjendc, bliver det især de for-
skjellige Sognes Jordsmon, hvortil Opmærksomheden bor henvendes.
Slagelse Kjobstads Jorder, der for største Deel ere hoiliggende, have
Leret nær ved Overfladen. Jordsmonnet er derfor leret, og da de
fleste avlsbrugende Borgere, og især de der have Brænderier, ikke mangle
seed og kraftig Gjodning til deres Jorder, er det tillige muldrigt.
Ogsaa Slagelse Landsogus Jorder have leret Jordsmon, der ei heller
savne Muldjord. Det Samme gjelder om Heininge Sogns Jorder.
Lecrmergel i Underlaget gjor sig ligeledes overalt gjeldcnde i Vemmelov
og Hemmeshoi Sogne, endskjondt den erholder Modification af
Sandet i Forlov, Stude og Erdrup Byers Jorder. En større For-
skjel fremtræder med Hensyn til Jordsmonnet, thi det er her, som
ncrsten overalt, mere muldrigt paa Bylodderne end paa Udflytternes
Lodder, en Folge af, at forend Udskiftningen bleve kun de Jorder,
der laae nærmest Byerne, gjodede; de længere bortliggende Jorder er-
holdt ingen Gjodning, men bleve derimod udmarvede ved bestandig at
besaaes med Havre. Denne stedmoderlige Behandling, fremkaldt i
Bondens Slavetid, da han var lens paa Kundskab i Agerbruget,
Penge og Heftekraft, udhcever sig især i Byen Ormitzlov. Denne
Bye, hvis Byelodder, begunstigede med en heldig Iordblandmg i
Underlaget og forsynede med et saa muldrigt Jordsmon, at de hore
til Amtets fortrinligste Jorder, har Udflytterlodder- der vel dele Under-
lagets Fordele med Bylodderne, men have for det meste en stor