Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
Qvægracen er fra Egnen ved Tondern. De ere mørkerøde af
Lod, store af Bygning og gode Malkekoer. Alle Tillægskalve tages
af denne Race. Ogsaa haves Koer fra Egnen ved Thisted, fom
ligeledes stal være melkerige. Faar holdes ikke. Sveitzerie er ind-
fort. Svingploven bruges udelukkende. En Brakharve med 8 Buller
og Hængsler benyttes ril Brakmarken, og Exstirpatoren til Sædens
Nedpløjning. Ligeledes benyttes en Muldskuffe til at udjævne Jorden.
Paa Gaarden haves en Tærskemaskine, der benyttes til al Slags
Sæd. Ved Tørvens Behandling bruges den vestphalske Methode.
Disse Efterretninger har nu afdode Grev v. Holstein, der ved
en Avlsforvalter selv bestyrede Gaardens Avling, havt den Godhed
at meddele mig.' Om der efter hans Dod er gjort Forandring med
Drivtsplanen og Gaardens Besætning er mig ikke bchendt.
Holsteinborg, den grevelige Families Residents, har i de ældste
Tider havt Navnet Braadegaard. - Siden er den kaldet Trolholm
efter Familien Trolle, som har ladet Gaardens Hovedbygninger op-
fore 1618. Hvilket Navn nu atter forandredes til Holsteinborg.
Den 1ste Januar 1708 blev Grevskabet Holsteinborg oprettet af
Trolholm og flere Gaarde. Den forste Lehnsgreve var Hr. Ulrik
Adolph Holstein, Friherre af Fiurendal, Geheimeraad og Amtmand.
Den nuværende Lehnsbesidder er Hr. Ludvig, Greve af Holsteinborg.
Lehnsfolgen gaaer i Mandslinien.
Hyllested pastorats Skolevæsen. Hyllested Sogn har een
Lemdsbyeskole, hvori undervises aarlig, efter 5 Aars Middeltal, 63
Skolebørn. Skoledistriktet har en fast Capital stor 650 Rbd., og
aarlig af Jorder 8 Rbd. Foruden Sten ten af ovennævnte Capital
og den aarlige Indtægt af Jorder, er udredet tit Skolevæsenet af
Eommunen i Penge og Naturalier anflaaede til Penge, efter 5 Aars
Gjennemsnit, aarlig 170 Rbd. Skolevæsenet har ingen Gjeld.
Hyllested Sogns Fattigvæsen har ingen Capital, ei heller
ere Donationer eller Legater henlagte til Fattigvcesenet. De Fattiges
Antal er 16, hvoraf 2 Almisselemmer ere indlagte i et Sognet til-
horende Fatlighuus. Foruden de anforte 16 faste Almisselemmer
erholde 8 Fattige temporair Hjelp. Communens Udgivt i Penge og