Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

10 Orby heri en Undtagelse, da den har til Underlag Leermergel. Hele Sognets Jorder ere godt forsynede med Muld. Kun Jorderne i Holsteinborg, Drslov og en Deel af Maglebye Sogn ere noget bakkede, uden at dog disse Bakker have nogen Ind- flydelse paa Jordernes Dyrkning. Ved tilbørlig Gravning kan ogsaa i dette Herred alt skadeligt Vand afledes. Den hele østlige Side af det her beskrevne Herred greendser til Dsterflakkebjerg Herred. I D^erflakkebjerg Herred have de Sogne, der ligge i den vestlige Deel af Herredet, i Almindelighed mere lerede Jorder end de, der ligge i Herredets ostlige Deel. Dog finder naturligviis ofte Undtagelser Sted. Fjurendal, Qvislemark, Forslov, Marvede, Hyllinge og Ballensved Sogne have Leermergel i Underlag og leret muldrigt Jordsmon. Dette er ogsaa Tilfældet i Karrebek Sogn, især med Hensyn til Byerne Karrebekstorp og Gumperup. Ligesom ogsaa Eenoes Jorder ere meget lerede. Ogsaa i Fogedbye Sogn, der ligger mere ostlig, ere Jorderne lerede, især i Byerne Fogedbye og Bistrup. Derimod har Sandet betydelig Overvægt, saavel i Underlag som Jordsmon, paa Abernes. Til de Sogne, der ere mindre lerede i Underlag og Jords- mon, hore Herlufsholm, Gunderslov, Krummerup og Fugleberg Sogne. Dog er Jordsmonnet i dem alle vel forsynet med Muld. Tiustrup, der er det nordligste Sogn i dette Herred, har med dets Annex Halagerlille, ogsaa mindre lerede Jorder, dog er det med Leret blandede Sand storkornet eller Gruus, hvorved Underlaget, liagtet den mindre Andeel af Leret, bliver temmelig vandholdigt. I begge Sogne er Jordsmonnet temmelig muldrigt. De meest bakkede Sogne i dette Herred ere Marvede og Gunderslov. Af skadeligt Vand kunne dette Herreds Jorder ikke lide, naar kun den nødvendige Gravning foretages. Endnu man bemærkes, at i Soroe Amt findes intet Sted klin stige Vandingsenge anlagte, men at i adskillige Sogne blive, ved de gjennemlobende Aaer, Engene ofte satte under Vand om Efter- aaret og Vinteren, til Fordeel for Græssets frodigere Voext, da Vander ved Foraarets og Sommerens Varme igjen bortdunster.