Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
1. Qvislemark Pastorat.
A. Hovedsognet (Ltvislemark har kun een Landsbye.
Privilegeret Hartkorn Ager og Eng 21 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb.
Skovskyld................. - — 6 — - — - —
Uprivilegeret Hartkorn Ager og Eng 79 — 2 — 3 — 1 —
Det sammenlagte Hartkorn 101 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. - Alb.
Areal 1015 Tdr. Land geometrisk Maal til Taxten 14. Hart-
kornets Forhold til Td. Land 1:10.
Folkemængden 223. Antallets Forhold til Td. Land 1: 5.
Taxationen til Bankheftelsen i Solv for Jorderne 40,758 Rbd.,
for Tienderne 7,999 Rbd. Brandassurancesummen for Bygningerne
28,540 Rbd. Solv.
Det sammenlagte Hartkorn, hvoraf 79 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr.
1 Alb. ere tiendepligtige, er fordeelt saaledes:
Henlagt til en Hovedgaard udenfor
Sognet............................ 8 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb.
Præstegaarden..........................21 — 2 — 2 — 2 —
Arvefæstegods.......................... 6 — 6 — - — 1 —
Hoveriefrit Fæstegods..................49 — 5 — - — 2 —
Hoveriegjvrende Fæstegods............15 — - — - — - —
101 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. - Alb.
I Sognet er, foruden Præstegaarden og Skolen, 1 Eiendoms-
huus uden Jordlod, 1 Arvefæstegaard, 9 Fæstegaarde, 3 Foesteboels-
steder, 23 Feestehuse med Jordlod og 5 Fcestehuse uden Jordlod.
Da Sognet har nogen Lcee mod Vesten af Skove og desuden
er lavtliggende, saa er Klimatet temmelig luunt, men noget fugtigt.
Jorderne frembyde en jævn Flade til Dyrkning, og deres Grund-
bestanddele er i Almindelighed sandet Leermergel, saavel i Underlag
som Jordsmon. Det Sidste tillige muldrigt.
Det almindeligste Sædskifte: 1) gjodet Heelbrak, 2) Vintersæd,
3) Byg, 4) LErter og Kartofler, 5) Byg, 6) Havre og Nug, som
udlægges med Klover og Ralgræs, 7) Hoeslet, 8 og 9) Græsning.
Svingploven benyttes af adskillige Bonder, men forresten ingen
af de nyere Agerredskaber.