Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Gr der raae eller rnapdyrkede Jorder? optages disse til Dyrkning? paa hvad Maade? under hvilken Sced- folge? og med hvad Held? Har man, forsaavidt Opdyrkninger have været foretagne, uden at staae i Forbindelse ined allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Stude fom Arbejdsdyr? og har man til Besaetning fornemmelig valgt Hornqvoeg etter Faar? Uagtet der gives flere store Overdrev i Amtet, der vistnok kunde fortjene særskilt at optages til Dyrkning, saa vides dog ikke Saadant at være skeet paa noget Sted. Derimod blive stedse en Deel Jorder, hvor Skove ere opryddede, efterhaanden opdyrkede, men da de for det meste som Bimarker blive indlemmede under Hovedgaardens øvrige Markers Dyrkning, fordi deres mittdre Størrelse ikke egner sig til nogen særskilt Dyrkningsmaade, især da de i Almindelighed have i Underlaget de samme Grundbestanddele som Gaardens øvrige Jorder, og ved Heelbrak og Gjodning snart kunde bringes til at afgive en god Afgrøde, saa dyrkes de derfor ogsaa kun med Gaardens sæd- vanlige Arbejdsdyr, og deres Udbytte er kun at betragte som et Tillæg i Gaardens Product, der foranlediger, at et større Antal Kreaturer kunne holdes, end hidtil. 11. Loger Agerdyrkeren at skaffe sig reen og god Saacsoed? aS denne Henseende er i de senere Aar gjort god Fremgang; thi ikke alene paa Hovedgaarde og Proestegaarde vises megen Om-