Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

71 L re a tur hold i Februar 1838. Hestenes Antal 385, heraf Plage og Fol 81. Antallets Forhold til Td. Land 1:15. O.vægets Antal 676, heraf 4 Tyre og Stude og 96 Unghoveder. Antallets Forhold til Td. Land 1:8. Faarenes Antal 1440 med Faar, Lam, Vædre og Beder. An- tallets Forhold til Td. Land 1:4. Svinenes Antal 359 med Svün og Grise. Antallets Forhold til Td. Land 1:16. 48 Bistader, optaget 33 i Aaret 1837. Nogle Heste, golde Koer og Ungqvæg staldfodres indtil Hoe- fletten er forbi, men videre Sommerstaldfodring finder ikke Sted. Sognet har flere Kilder og en Indsoe, kaldet Langesoe, der i Længden fra Vest til Dst udgjor omtrent en Miil. Enhver Bonde har det fornødne Torveskjeer til egen Brug, men intet til Salg. Da Skove ligge i Sognet og omkring det, saa kan Brænde til Brændsel og Gavntræ faaes for godt Kjob. Bonden beplantcr Hegnet med Pul, men smaae Skovanleeg ved Gaardene finder ikke Sted. Hegnet holdes kun af Nogle i god Stand, og tilbørlig Mark- fred savnes. Havedyrkningen frembringer kun det hoist nødvendige til Huus- holdningen. Huusflidens Frembringelser ere kun til egen Brug. Intet til Salg. Produkternes Afsætning er forbunden med Vanskelighed af Mangel paa gode Torve og Udskibningssteder. Kornvarerne sælges derfor i Almindelighed.paa Kjøbenhavns Torve. I dette Sogn ligger for nærværende Tid iilgen Hovedgaard, men efter Professor Dlufsens Collectanea til et antiqvarisk-topo- graphisk Lexicon skal en Kongsgaard, kaldet Haraldsborg, i ældre Tider have ligget i det. I Skoven i Nærheden af denne Gaard var det, at Kong Magnus dræbte Hertug Kmid Lavard, 7de Januar 1131. Stedet, hvor Mordet blev begaaet, vises endnu ved en Kilde, som kaldes Svcertckilde. Siden stal Navnet Haraldsborg være for- andret til Harrestedgaard, der i Aaret 1555 tilhørte en Vemur parsbjerg. I Sognet er en Vandmølle.